Mere åbent alle steder – hele tiden!


Det er interessante synspunkter, som Venstre har bragt frem i dagens Berlingske Tidende http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=892872 : mere aftenåbent på kulturinstitutioner, fx museer og biblioteker. I princippet kan ingen vel være imod, at der skal være så åbent på kulturinstitutionerne som muligt. Og at tilgængelighed ikke kun handler om, hvad man må se – men også om kulturel og fysisk tilgængelighed. Selvfølgelig skal der være åbent på tidspunkter, hvor brugere har mulighed for at komme.

Men hvorfor egentlig kun på museer og bibliotekter? Har man ikke glemt et medlem af ABM-familien, nemlig arkiverne, som formentlig er den type kulturarvsinstitution, som idag har mindst åbent? Det er fx de færreste arkiver, der som museer, har åbent hele søndagen. Hvordan kan det være, at en borger skulle have mulighed for at besøge det lokale museum, gå på kommunebiblioteket -men ikke besøge fx det lokale stadsarkiv på “nye tidspunkter” for her at arbejde med fx sin families eller sit lokalsamfunds historie? Efterhånden som mere og mere grundmateriale til eksempelvis netop genealogi og lokalhistorie bliver tilgængeligt på nettet, kunne en relevant overvejelse være, om dette ikke på længere sigt netop genererer et behov for, at brugere af netkilder kan arbejde med andre materialer, fx avis-, erindrings- eller billedsamlinger på tidspunkter, der ligger uden for de i dag gældende åbningstider. At arkiver ikke er nævnt, indikerer atter en gang, at disse måske anskues som del af fx den kommunale forvaltning snarere end at være en del af det kommunale kulturliv. (og så må det jo iøvrigt være op til de kommunale fora at beslutte åbningstiderne, men det er så en anden sag)

Ingen kan vel heller være uenig i, at brugertilfredshed og brugerinteresse er væsentlige parametre for kulturarvsinstitutionerne. Venstres tanke er tilsyneladende, at de forskellige institutioner kan sælge ud af samlingerne, for bl.a. efterfølgende at skaffe ting, der kan generere større bruger- eller publikumsinteresse. Det vil jo nok være temmeligt vanskeligt for arkiver, men fungerer sikkert ellers fint, så længe der er noget at sælge af – og så længe institutionerne selvfølgelig ikke sælger ting, der om fx 100 år viser sig at være noget, man alligevel skulle have beholdt. De virker som om forslaget ikke helt har indtænkt, at ABM-institutionerne (og Folkekirken, naturligvis) arbejder i evighedens perspektiv.

Øgede kulturelle muligheder for brugerne er et fromt ønske, men det er vanskeligt at forestille sig, at man hele tiden kan få mere for de samme penge.