Kulturens nat..


Kulturnatten er herlig opfindelse, og også i år. Man kan ikke lade være med at blive betaget af den vrimmel af folk, der myldrer rundt i gaderne. Mange institutioner genbruger store dele af deres arrangement – der skrives altid med fjerpen i Rigsarkivet og på Tøjhusmuseet gjalder kanonerne. Men der er også mange, der tager nye temaer op hvert år eller arbejder med en kombination.

Gad vide, hvad der er bedst? For institutionerne er det tidskrævende og tager mange ressourcer at finde på og tilrettelægge nyt fra bunden, hvert evig eneste år. På den anden side er det også en anledning til at få måske årets største besøgstal på en eneste dag, hvilket jo er meget interessant for institutioner, der bliver målt på netop dette.

Men kulturnatten er også tradition, og det giver også både begrænsninger og muligheder. Traditioner er dynamiske og udvikles kontinuert, men rummer også nogle elementer, der ikke ændres for hyppigt. Der SKAL være kanoner på Tøjhusmuseet og blækfingre i Rigsarkivet…. ellers er det lissom ikke rigtigt?