Kvindehistorie er tættere på end man tror


Det er onsdag, ugens historie-online er lige sendt afsted og på vej ud til de over 5.000 abonnenter. Hovednyheden er naturligvis, at Peter Øvig Knudsen har modtaget prisen Årets Historiske Bog. Men der er en anden nyhed i denne udgave af h-o som jeg også har hæftet mig ved.

Her i 2008 er det 100 år siden, at vi (dvs. kvinder) fik stemmeret, og det skal naturligvis fejres. I første omgang gjaldt retten til at sætte kryds som bekendt kun kommunalvalg og først i 1915 til de landspolitiske.  Hvor er det dog længe siden og tænk engang, at man kunne være i tvivl om, at kvinder skulle have samme rettigheder som den anden halvdel af menneskeheden. Men hvor længe siden er det egentlig, hvis man nu tæller i generationer? Hvis jeg selv går tilbage til min mormor – så var hun født i 1915. Men i marts måned. Min mor var født i 1934, så hun var den første i min direkte linje af formødre, som fik denne helt grundlæggende og i dag så selvfølgelige demokratiske ret i vuggegave. Så længe siden er det… og stemmeretten kom ikke af sig selv.

Kvinfo har iøvrigt et udmærket tema om kampen for kvindelig valgret.

2 comments

  1. Hej Charlotte

    Mht Øvig, så er jeg enig i at hans værk på flere måder er årets vigtigste bog, der omhandler Danmarks historie – og uden tvivl mest velskrevne. Men historografi i traditionel forstand plejer at være kendetegnet ved at lægge sine kilder frem til kontrol og efterprøvelse. Det kunne Øvig jo ikke i mange tilfælde, men jeg synes det er vigtigt at holde fast i dette aspekt, for det hænger også sammen med det faktum at han kan skrive den som en spændingsroman

    Kvindernes valgret skal da fejres! Måske bliver det jer, der sætter Hillary i stolen, og det er ikke nogen lille ting. Apropos, var det så ikke i 1970’erne, de fik den gode idé at lade kvinder stemme i Schweiz? Hvis man vil læse en god bog om kvindehistorie, kan jeg anbefale Lilys Danmarkshistorie, som jeg netop er startet på. Her fortælles bl.a. om den første kvindelige fagforening i 1870’erne – hvis fane blev velsignet af Louis Pio.

  2. Jo – det var skam i 1971, at alle schweiziske kvinder fik stemmeret – men faktisk var der restriktioner for den kvindelige valgret i Portugal helt frem til 1976 (http://www.kvinfo.dk/side/508/).

    Jeg kan godt være enig i din betragtning omkring Øvig og fremlæggelse af kilder – det er et udmærket princip, men det det kan give visse problemer for brug af mundtlige kílder, hvor en given kilde (som Stemmen) sætter betingelser for sin medvirken. Det er faktisk en interessant problemstilling: Skal man acceptere begræsningerne – eller skal man afvise kilden og måske derved afskære sig fra de nuanceringer og perspektiveringer den kan brnge? Her mener jeg at Øvig gør det rette, bruger kilden – men fremstiller den således at læseren hele tiden er klar over dens karakter og kan vurdere/slutte på dén baggrund. Forresten kan der jo også være kilder, som er omfattet af en tilgængelighedsfrist, som gør det umuligt at fremlægge dem i deres helhed.

    …..og så er jeg enig med dig: den er rasende velskrevet! Gid historikere allesammen skrev lige så godt!

Der er lukket for kommentarer.