Slægtsforskere og akademiske forskere


Forleden fik jeg en meget spændende mail, da en slægtsforsker skrev, at han og en forskerfælle var faldet over en interessant indførsel i kirkebogen fra Allerslev sogn. I 1717 var Søren Sørensen Møllers hustru “Mad. Grubbens” blevet jordet, og de to anejægere havde fået den tanke, at det måske kunne være Marie Grubbes hidtil ukendte begravelse, som de var stødt på. For hvor mange “madamer” med et navn som det fundne, og gift med en Søren Møller, gik der mon rundt i Danmark i 1700-årenes begyndelse.

Muligheden for at det er adelskvinden fra Tjele, som lukkede sine øjne i Allerslev er jo absolut tilstede og udfra sagens omstændigheder er teorien bestemt værd at arbejde videre med. Og som kildebevidste og dygtige slægtsforskere, var de to naturligvis godt klar over, at der helst skulle lidt flere indicier på bordet før man kunne konkludere noget.

Men HVIS det nu skulle vise sig at holde stik er det naturligvis interessant. Dels fordi det er en ny oplysning om en kendt og danmarkshistorisk person. Men også fordi det er et godt eksempel på, at slægtsforskere og akademiske forskere har forskellig kildemetodik og derfor kan have stor glæde af hinandens arbejde.