Hvorfor genealogi?


I lørdagens Politiken er der en større artikel, hvor bl.a. jeg er citeret rigtig fint. Artiklen handler om, hvorfor personer giver sig i kast med slægtsforskning og desuden om, at der også idag er en del yngre som har interessen. Selvom både jeg selv og de øvrige citerede vist kommer meget godt rundt om nogle af motiverne; at finde i et ståsted i historien, at det er et led i den stadigt stigende indvividualisering og ønske om at finde og udvikle sin egen “uniqueness”, så er der også et aspekt som vi ikke nåede at komme med. Nemlig at genealogi også er en måde at udvikle og udfolde et potentiale på.

Der er utoligt meget læring i slægtsforskning, hvilket tit bliver overset, fordi vi ofte focuserer mere på nogle af de andre aspekter. Men slægtsforskere lærer faktisk utroligt meget. De får naturligvis en stor viden om sig selv og om historien, men udvikler også færdigheder. Det gælder fx evnen til at kunne forstå og anvende arkiver, at læse et uddødt alfabet, at systematisere og at anvende PC´en mere … og til sider på fremmedsprog. Ingen tvivl om, at genealogisk interesse i høj grad kan være et middel til at øge de digitale færdigheder. Desuden får den logiske sans et lille kick, og der sker en praktisk indføring i kildekritik. Danske slægtsforskere har generelt en høj standard og slår sig ikke til tåls med at få den første og bedste “Maren Jensdatter” som tipoldemor. Nej, der må vejes for og imod, og kilder må bekræfte hinanden, før en formoder/forfader får sin endelige plads på anetavlen.

Kildekritisk sans og det at forstå konceptet om arkiver er noget, som også har en bredere anvendelse end lige slægtsforskning. Er det ikke kompetencer, som har en mere almen værdi i ethvert land med demokrati og et refleksivt forhold til historien? Måske kan interessen for genealogi også anvendes til at anskueliggøre, hvordan kulturarv kan blive del af en metode til læring og udvikling af færdigheder, som har en bredere rækkevidde og anvendelsesfelt. Desuden kunne begrebet funability vist også med fuld ret knyttes til genealogiens læringspotentiale – for det er klart nok lysten, der driver værket.