Videokonference på Stanford…øh i SL, mener jeg


Videoseminar i Second Life

En interessant oplevelse i SL i går, hvor jeg overværede en bid af det første videoseminar jeg har oplevet. “Invitationen” antyder også lidt om de sociale veje, som den slags kan bevæge sig ad in-world. Altså inde i SL. Bedst som jeg stod og byggede lidt på en udstilling fik jeg en IM fra en dansk avatar, Avatine, som godt ville se min Valentinsudstilling, men ikke kunne finde den. Vi tog hen og kiggede, udvekslede et par landmarks og hun fortalte at et firma havde bygget Koldinghus og Ribe Domkirke. Det måtte jeg naturligvis straks hen og kigge på og mens jeg gik rundt IM`ede hun med bygmesteren, der fortalt om konferencen MetaverseU som blev holdt på Stanford og streamet som Quick-time ind i SL på to storskærme (http://metaverse.stanford.edu hvis nogen skulle have interesse). Desværre var Second Life meget ustabilt, så jeg blev logget af flere gange, hvilket var utroligt ærgerligt. Den lille bid jeg fik med gav et godt hint om de muligheder som virtuelle verdener rummer for læring. Streamningen forgik fint og via en avatar i salen kunne SL-deltagere stille spørgsmål som så gik videre til Stanford. Man kunne naturligvis også holde streamede videokonferencer på fladt internet. Så hvad er forskellen? Måske først og fremmest, at farven har en anden lyd, fordi SL er 3D. Men også fordi det er et eget rum, hvor personer agerer og kan anvende både de sociale kontakter, som de har opbygget derinde – og deres avatars “personlighed” og udtryk. Den lille bid af konferencen som jeg kunne overvære, gav i hvertfald nogle fingerpeg om de muligheder, der måske kunne ligge for e-learning i 3D – og med video.