Ud på blokvognen


Et par gode foredragsaftener har fået mig til at tænke over dette her med live-formidling. På trods af hvor skønt det er med digitale kontakter er der nok alligevel brug for Det Levende Ord.

Den 1. var jeg i Roskilde og holde foredrag om aprilsnar og i aften gik turen til Vordingborg, hvor emnet var kilder til genealogi for folk med svenske og polske aner. Begge dele var gode oplevelser, engagere mennesker med lydt til at deltage og dele egne erfaringer. Og skønt, når en ældre deltager af sig selv i den efterfølgende debat helt naturligt foreslår bruge nettet til informationssøgning om diverse emner. Er det ikke lidt en myte, at ældre ikke er på nettet? Det gælder i hvertfald som hovedregel ikke ældre slægtsforskere, der er umådeligt drevne. Stort set alle deltagerne i genealogi-foredraget kendte og brugte både danske og udenlanske databaser og websites – og jeg tror ikke at der var nogen af dem, som var under 50. Men det er jo svært at dømme om.

Men selvom nettet er nok så fedt, er der altså også noget ved den mundtlige form – face-to-face. Det er muligvis lidt nostalgisk, men jeg holder faktisk meget af den klassiske foredragskultur: Vi starter med en sang fra Højskolesangbogen (foredragsholderen vælger) og der er medbragt kaffe + hjemmebagt kage i pausen. Så er der spørgsmål … og så synger vi måske lige én til. I gamle dage, før broen, bankede man så ud og hjem til Jylland og Fyn i kupévogne – og spiste smørkage på Storebæltsfærgen. Eller man fik sig en halv nattesøvn i det blåmalede, halvmåneprydede tog, “Natteravnen”, hjem fra Aalborg. Og man sad dér og fedtede med et håndskrevet manuskript og overheads, som efterhånden blev så avancerede, at de blev printet på farveprinter….. Sådan var det skam i forrige århundrede!

Men det er en kultur, der så småt er på vej til at ændre sig. Der går længere imellem – og de fleste foreninger kan melde om faldende medlemstal og vanskeligheder med at stille bestyrelsesmedlemmer. Det kan vist også mærkes, at Folkeuniversitetet ikke har helt så gode forhold som tidligere. Skal man lade falde, hvad ikke kan stå … eller understøtte foredragskulturen som et stykke levende kulturarv? Under alle omstændigheder var det skønt at være ude på blokvognen igen ;-)