Det gode skib Bonavista


Skonnerten BonavistaI dag har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum og skibet Bonavista, der er trukket på land for at blive restaureret.

Min viden om skibe og søfartshistorie kan ligge på et meget lille sted. Og på museet har de en sand overflod af skibsbilleder og modeller. For en udenforstående er det svært at se forskel på dem. Men som med alle andre specialområder åbner der sig et væld af viden, når en passioneret fagmand udlægger forskelle ligheder og historie. Og når man ellers bruger sine øjne opdager man hele tiden små nye og fede detaljer. Som fx at alle propperne på museets flaskeskibe har fine små overtræk. Ved første overfladiske kig ser de hæklede ud. På ens undrende nethinde fremtoner billedet af en flaskebyggende søulk med hæklenål. Men det er de naturligvis ikke – de er knyttede med samme teknik, som man bruger når man laver knob ;-)

Og selve skibet ligger som en strandet hval på pladsen. Underligt, at tænke sig at skibet, som det ligger dér har sejlet på Nordatlanten. Den sidste af disse rejser fandt sted for snart 90 år siden og skibet blev senere brugt til andre former for sejlads. Sidst med lystfiskere, chartergæster og skoleelever. Et spændende stykke maritim kulturhistorie, som Kulturværdiudvalget ikke syntes skulle ende i USA. Nu ligger Bonavista så på Eriksens Plads i Marstal: Sejlene er væk, masterne er taget ned – alt inventaret er fjernet og man kan gå ind gennem en åbning i skroget. Men på gamle billeder i museet og på arkivet kan man se, hvordan skibet tog sig ud i sine velmagtsdage. Det bliver et flot syn, når den er restaureret, færdig og atter kan give indtryk af, hvordan en rigtig skonnert så ud dengang, fartøjerne fra Marstal beherskede havet ved Newfoundland.