Arkæologi 2.0 – ekstremviden?


En spændende dag på Moesgaard, hvor jeg var inviteret til at holde et indlæg i Dansk Arkæologisk Forskerskole om 2.0 og digital forskningsformidling. Eller måske snarere større synlighed for forskerne og deres emner, projekter m.m. Egentlig handlede dagen primært om bred formidling, men hos mig satte den nogle tanker igang om det modsatte, nemlig smal formidling.

Der er ingen tvivl om, at der er en stor interesse for arkæologi. Som nyere-tids-menneske kender man jo ikke dette miljø tilbunds, men mit (overfladiske) indtryk er, at der en hel del specialinteresse, fx i forskellige foreninger, forummer etc. Og der er vist netop her en hel del, som ikke bare er interesserede i hvordan livet i almindelighed var i oldtiden, men vil længere ud og ned i detaljen.

Hvis man kan tale om ekstremsport – kan man så ikke også tale om ekstremviden? Dvs. den ægte nørdeviden. Noget, som kræver en høj grad af indsigt og fordybelse og hvor det ikke er enhver beskåret at følge med. Dérude, hvor det ikke er os alle der kan bunde og holde kadencen når det fyger med faglige termer, steder og periodebetegnelser. Dér, hvor det kun er fagfolk og dedikerede enthusiaster med særlige spidskompetencer, der kan stå distancen. Dér hvor fårene skilles fra bukkene.

Det er naturligvis få personer, der er tale om her. Men kan tanken om “The Long Tail” i virkeligheden ikke også applikeres på viden? Og er nettet – 2.0 nettet – ikke det rigtige sted at skabe den dialog, som disse talmæssigt små – men tilgengæld meget engagerede og vidende nicher ønsker? Blogmediet og special-communities er som skabte til denne form for forskningsformidling/dialog. En nem adgang til at dele tanker og processer med sine få, men engagerede artsfæller – også selvom man forsker indenfor det humanistiske område.

4 comments

  1. Hej Troels,

    Ja – det må jeg nok indrømme. Det er ekstremviden ;-) Og nogle fede billeder!

    Og lige for en sikkerheds skyld. Begrebet “ekstremviden”, som jeg lige har opfundet til lejligheden, skal opfattes positivt.

    Ekstremsport handler dybest set jo om at udfordre sine egne, fysikkens – og en række andre grænser. Kunne man ikke også overføre denne synsvinkel på viden og videnskab? For det som forskeren gør er jo netop at udfordre grænser for viden og verden, som vi tror at den er….

  2. Jamen du kunne jo ikke have mere ret! Det er fantastisk set. Er selv arkæolog og tænker, at en af de største årsager til den meget spredte og niche-prægede viden, mange almindelige mennesker har om oldtiden, faktisk skyldes den tilgang, man i skoler og gymnasier har til tiden før de skriftlige kilder:

    Der er i det nationale curriculum nogle ret specifikke historiske emner, som skal tages op (f.x. 2.verdenskrig, den kolde krig, 1864 et.c). Men når det rører sig om tiden, hvor arkæologi er den primære kilde, er det meget tilfældigt, hvilken viden skoleeleverne gives. Det er oftest tema-baseret og kan være alt lige fra Alexander den Store til bondestenalder i norden, mens det er sjældent at der undervises kronologisk fra jægerstenalder til vikingetid (hvilket måske ville give et bedre navigationsgrundlag for mange senere hen, da de fleste tror, at alt efter jægerstenalder er vikinger).
    Derfor er de fleste menneskers arkæologiske viden præget af langt mere tilfældighed og evt. lærerens og egen personlige interessse.

    Heldigvis udsættes man gennem livet for mange inspirerende indgange til arkæologi ud over hvad der undervises i i skolen: Computerspil, rollespil, skønlitteratur, naturforeninger et.c.

    Og jeg tror,du rammer helt plet,når du kalder det “Ekstremviden”, hvor også “lægfolk” har oparbejdet en imponerende viden indenfor et meget smalt område. Og det er derfor,som du skriver, også et nichepublikum, som er vigtigt at henvende sig til som arkæologisk formidler.

  3. Hej Christina,

    – og tak for den gode kommentar! Jeg kan også godt være enig med dig i spørgsmålet om det med kronologien. Jeg synes at tværgående temaer er enormt vigtige fordi de kan bruges til at perspektivere på tværs af tid, rum og kulturer. Men kronologi er heller ikke til at komme uden om – heller ikke når det handler om nyere tid. Det er ikke så dumt at vide, om det med Chritsian den Fjerde er før eller efter den industrielle revolution ;-)

    Kronologien er jo – uden at man ligefrem skal til at terpe kongerække og årstal – den knagerække som man gerne skulle kunne hænge sine temaer på…

Der er lukket for kommentarer.