Ferie!


BavariaHjemme igen efter en herlig lille byferie i München. Et intensivt 4.dages “program” og helt off-line. Turen gav bl.a. overvejelser om de mange forskellige former for formidling, man møder som turist.

Første indtryk: Deutsches Museum er uden tvivl i besiddelse af en enestående samling af maskiner og det er herligt at se et museum, der som hovedregel bruger læselinjer i teksterne. Sal efter sal – til tider med et nærmest kirkeligt præg – af store maskiner, som alle sammen kan ét eller andet. Og altsammen meget systematisk indrettet, keramik, glas, metal, minedrift, digitalt, flyvning, skibsfart etc.

Andet indtryk: Zoo formidler også historie. For her færdes Heck-uroksen, Tarpan´en og Przwalski-hesten lyslevende. De går og står, kradser sig, nusser hinanden med mulen. Man kan høre dem og – ikke mindst – fornemme deres lugt. Hvorvidt man skal og bør “genskabe” dyreracer, som ikke længere findes naturligt, er en lang og omfattende diskussion, men ud fra et rent formidlingsaspekt har dyrene som en slags “levende historie” et potentiale ud over det sædvanlige.

Tredje indtryk: Münchens filmby, som er Europas største. Man kan fortælle om film og filmproduktion gennem genstande, fotos og tekster. Men i Bavaria Filmstadt er den væsantligste del af formidlingen at gøre egne erfaringer (også for voksne). At prøve at  deltage i produktionen af et kort filmklip fra en populær TV-serie, selv lege med blue-screen teknikken og at prøve at agere liveklipper ved transmission af en sportsbegivenhed. Faktisk ret svært – men utroligt nemt at forstå udfordringerne i, fordi man selv  (eller én der er lige så uøvet) deltager praktisk.

Fjerde og sidste indtryk: OL-byen fra 1972. Det var her, at de begivenheder, der senere blev kendt som “München-massakren” fandt sted, da den palæstinenske “Sorte September”-gruppe dræbte to og kidnappede 9 israelske atleter, som alle omkom.  I dag er stedet sportsarenaer, svømmehal og en hyggelig park, hvor familier og hundeluftere færdes. Men det har stedets autencitet – det var faktisk her det skete. Både de store sportsbegivenheder og den blodige aktion.

Alt ialt fire meget forskellige måder at fortælle om historiske forhold på. Fra den intellektuelt tunge indsats som kæver en del abstraktion, over oplevelse med forskellige grader af sanselighed og interaktion til indlevelse. Det optimale må være at kunne benytte alle former. Og måske ikke til “formidling” i traditionel forstand, men snarere som input til brugeres eget, selvdefinerede læringsprojekt.

…og så var det iøvrigt også en herlig lille ferie. Også selvom man ikke kunne se Bayerisches Nationalmuseum´s enestående samling af julekybber…