Polterabend på nydansk?


Pinseferie og sommerfredag. Efter endt arbejdsdag og med et stort bund eksotiske tilbudsblomster slentrede jeg ned ad Købmagergade. Polterabendselskaberne er spruget ud og jeg stødte ind i en gruppe piger – de fnisede og larmede og var rigtigt tøsefjollede på den fede måde.

Den vordende brud var hældt i et par ålstramme hvide gamacher med rosenmønster, prinsessediadem og en højst besynderlig krinoline, syet af helt gennemsigtigt hvidt tyll, spændt ud over nogle store ringe. Og besat med nogle små tyll-bidder hist og pist. Det var ikke lige til at se, hvad hun havde på overkroppen, for den var domineret af det traditionelle “HJÆLP!- jeg skal giftes!” skilt, som imidlertid ikke fungerede helt efter hensigten. Det var sat på med tape, og faldt hele tiden af, så hendes veninder måtte klistre det fast igen eller holde det op foran hende.

Jeg ærgede mig over at jeg ikke havde kameraet i lommen, for så havde jeg spurgt om lov til at fotografere. Hvorfor? Jo, fordi hun – udover de nævnte beklædningsgenstande også bar sit muslimske hovedtørklæde. Det var kridhvidt, satinagtigt og ovenpå sad så “prinsessediademet”. Man ser meget tit “i sæsonen” muslimske piger med tørklæde under studenterhuen. Men polterabendoutfit og tørklæde har jeg ikke oplevet før – folkekultur er mangfoldig og spændende.