Kulturarv og autencitet i Second Life


En spændende dag hos KnowledgeLab på SDU. Temaet var digital formidling af kulturarv, bla. med et meget interessant oplæg om et kommende museum for danske websider….musefingren er allerede klar!

Mit eget oplæg handlede om kulturarv i Second Life, et emne som optager mig en del. Bl.a. fordi jeg ser et stort potentiale for læring om kulturarv i 3D-nettet. Mine slides findes på slideshare, men ligger også her:

Second Life og andre communities er spændende, bl.a. fordi det kræver, at vi bl.a. ser på et af de mest grundlæggende begreber – autencitet – med nye øjne. På kulturarvsinstitutionerne er vi vant til, at autencitet primært “sidder i” de genstande vi har. Autencitet betyder, at det er the real deal: Det er de ægte genstande med århundreder på bagen, der udstilles på museerbe og det gør museumsoplevelsen til noget særligt. For arkiver og biblioteker stiller det sig måske en smule anderledes – dette materiale ”taber” ikke ”værdi” på samme måde gennem virtuel gengivelse. Her er det afkodningen af indholdet, forståelsen og kontekstualiseringen af det, som er kerneindholdet i brugen. Men det giver nu nok ikke meget menig at digitalisere hverken bøger eller arkivalier med henblik på brug i virtuelle verdener.

Men er der autencitet i en 3D-verden? Personligt mener jeg at autencitetsbegrebet kan benyttes i forhold til de relationer, man indgår i. Bag hvert avatar er der et menneske, med synspunkter, holdninger og interesser. Også i forhold til kulturarv. Set på denne måde bliver 3D-verdener en udviddelse af de rum, hvor vi kan mødes i dialog om og oplevelse af kulturarv på en ny måde.