Netbegær!


Ved dagens seminar på Biblioteksskolen fik jeg lært et nyt ord: Netbegær. Det var en kollega fra Statens Museum for Kunst som introducerede begrebet, som straks vandt gehør. For er der er bedre ord for den trang eller drift som får os til at opsøge (viden på) nettet? I Anettes beskrivelse blev det at surfe også næsten sanseligt: man bevæger sig, klikker med musen og drager ind i nye verdener, hvor man kan bye ting med kulturarvens genstande og viden.

En anden oplægsholder spurgte lidt polemisk, hvor det egentlig er, at man “ser” et kunstværk som Mona Lisa. På Louvre, hvor hun er pakket ind bag glas og man selv strækker hals sammen med en masse andre blitzende turister? Eller på en site som Mona Lisa – A scientific examination, hvor man kan se det fra alle vinkler, i alle belysninger…. og endog bagfra. Hvad er mest autentisk her? Og hvad er autencitet i det hele taget. Jeg mener selv at der kan være perspektiver i at tænke autencitet ind som en faktor i de relationer, som vi indgår i på nettet, i stedet for kun at tænke autencitet som noget med “ægte genstande”.

Mit eget oplæg er lagt på slideshare:

Selve seminaret blev afholdt inden for forskningsprojektet Digital formidling af kulturarv med støtte fra Kulturministeriets forskningspulje. Meningen er, at der senere i forbindelse med projektets arbejde skal udgives en antologi med en teoretisk og metodisk orienteret dækning af emnet.