Dolly er ikke bare et klonet får


Folkemusik og folkelig musik er et interessant emne.  Og én der forbinder de to ting er fx den amerikanske countrystjerne Dolly Parton som gav koncert på Malmö Stadion igår. En fin oplevelse, bortset fra blæst, manglende storskærm og småkulde.

Der er næppe meget af Dolly, som ikke har været igennem én eller anden form for renovering, og jeg er stensikker på, at vitser og andre indslag ikke var skabt ekslusivt til lejligheden. Historien om den fattige familie og det hjemmesyede tøj har andre sikkert også hørt mange gange. Men gør det nu oplevelsen mindre værd eller uoriginal? Tjah – meget af en oplevelse ligger jo hos den, der oplever.

Er en musikalsk genre som country sentimental, uægte og bare noget kommercielt… Tjah. Èn af folkemindevidenskabens gamle koryfæer pointerede en gang, i spørgsmålet om pop og triviallitteratur, at selvom noget muligvis er kunstnerisk banalt, så kan det udmærket være udtryk for ægte følelser hos tilhørere og deltagere. Det er en vinkel som er væsentlig, at tage med i betragtning, når man forsøger at vurdere kultur – eller lege smagsdommer ;-)