Niels Ebbesens efterkommer?


Et par journaliststuderende har for et godt stykke tid siden produceret denne lille video om genealogi som er endt på YouTube. Den giver et meget godt indtrykaf, hvordan en genealogisk interesse kan starte, og giver en meget kort introduktion til nogle af de institutioner som er relevente at besøge i forbindelse med en slægtshistorisk undersøgelse. Foreløbig er den det absolut eneste hit på søgningen “slægtsforskning”.

Man må håbe, at andre får blod på tanden og lyst til at dele deres egne genealogiske erfaringer og metoder via de sociale medier. Det er måske lidt overraskende, at der ikke allerede er langt flere, eftersom genealogi jo netop er en hobby, hvor det sociale – og dét at knytte kontakter – spiller så stor rolle.

De sociale medier er også udmærkede redskaber for institutioner, som har interesse i at formidle om de ressourcer, de kan stille til rådighed for bl.a. slægtsforskere. Der findes allerede flere engelsk/amerikanske “vejledningsvideoer”, hvor bl.a. træstubbe og skumslik-dyr får genealogisk vejledning….