Min første og royale facebook-applikation


Christian den Fjerde

Christian den Fjerde

Efterhånden er en lang række museer – men sjovt nok ikke mange arkiver – med på facebook. Man kan altid diskutere, hvad “man har ud af det”, men historie-online er også kommet med og har faktisk været der et stykke tid.

Indtil videre har h-o´s side blot været en almindelig “page” uden megen aktivitet. Men nu er gennembrudet kommet: Siden har fået både en poll, hvor man kan stemme om, hvilket århundrede man bedst kan lide og en gave-applikation. Med h-o kan man nu “sende en konge” til hinanden på facebook. Hvorfor lige konger? Det er kendte historiske personligheder, som desuden ofte personificerer markante begivenheder. Vi véd godt at Christian den Fjerde byggede en del og at Frederik den Syvende gav Grundloven. Forhåbentlig kan nogle af de historie-interesserede facebookbrugere bruge applikationen til noget, der både er sjovt og historisk. Hvis den altså virker helt rigtigt…..