Tidsskrifter og 2.0


I går havde d-seneste en artikel om tidsskrifter med forslag til, hvordan man på en enkel måde kan gøre sit trykte tidsskrift til et online-medie. Der var mange fornuftige ideer, så som at skrive søgemaskinevenligt og at bruge de sociale muligheder i kombination med sin tekst.

Det er svært ikke at se den digitale vej som rigtig, især for mange af de smalle produkter. Måske kan der ovenikøbet komme flere læsere samlet set. Især hvis/når vi bliver dygtigere til seo. Teknologi er vigtig og “viljen til at blive mere digital” er vigtig. Det er også vigtigt at få de elementer med, som er med til at konstituere et godt tidsskrift idag, og her er nogle udfordringer:

Hvordan peer-reviwever man et løbende on-line tidsskrift? Kan det blive meriterende at skrive til Wikipedia … eller er der en anden måde at sikre merit på, hvis skribenterne har dette behov? Kan pingbacks tælle som citater? Hvordan sikrer man, at indholdet er ligeså let og hurtigt tilgængeligt (til evig tid), som publikationer, der har ISBN-nummer og er pligtafleveret? Hvordan får man afholdt de løbende udgifter: Der kan fx være forskel på billedpriser til gengivelse i trykt form og i et on-line medie. Her betales billedet måske ikke én gang, men for hvert år, billedet ligger på nettet. Et “gammeldags” tidsskrift er betalt, når det er trykt. Tidsskriftet on-line er et korpus, der helst skal vokse, og hvor pris for serverplads og trafik måske akkumulerer hurtigere og mere end udgiverne havde tænkt.

Udgiverne af tidsskrifter behøver ikke at være offentlige, det kan også være “folkeligt-akademiske” foreninger og selskaber, hvis virksomhed stort set udgøres af tidsskriftets formidling. Derfor griber det (grundlæggende rigtige) digitale publiceringsperspektiv også ind i fremtiden for denne måde at organisere sig omkring en interesse på.