At skrives ind eller ud af historien – slægtsforskning som kulturgerning


Over 3.000 betalende gæster besøgte weekendens svenske slægtsforskerdage – en slags genealogi-“messe” med boder, stande, foredrag, årsmøde og forum for kontakt mellem nordiske foreninger for slægtsforskning, genealogi og personalhistorie.

Årets tema var “Roskildefreden 1658 – Ny gräns, samma folk” hvor der sattes fokus på de blodige begivenheder i den fælles dansk-svenske historie. Mit eget oplæg handlede om “De satans svenskere” og gav en kort analyse af de fjendebilleder, som findes i sagn, som er nedskrevet flere hundrede år efter “svenskekrigene”. Det er spændende og perspektivrigt at se det gode nordiske venskab, der er vokset frem efter århundreders krige og efterfølgende talen ondt om hinanden.

Netop denne vinkel, fortidens fjendskab i kontrast til perspektivet i den nutidige Øresundsregion, var en del af den åbningstale som Skånes landshøvding, Göran Tunhammar, holdt. Men Tunhammar lagde også vægt på at fremhæve de mange tusinde slægtsforskeres arbejde med den egne historie som en væsentlig kulturgerning. Slægtsforskere gør i almindelighed et uhyre stort arbejde for ikke kun lige at sammensætte deres eget anetræ, men også for at tilvejebringe og bearbejde kilder med personalhistorisk indhold. Herigennem skabes ressourcer som har en samfundsmæssig værdi, der går ud over slægtsforskernes egen kreds. De kan anvendes af skolelæreren, der skal udarbejde et undervisningsmateriale, den akademiske forsker, der søger personaloplysninger på én eller flere personer, af journalisten eller den studerende, der har brug for en historisk “case”…. og mange andre.

Desuden synliggør de mange slægtsforskere (og Sverige har 72.000 af dem) hverdagsmenneskernes liv og historie. Det er næppe realistisk at forestille sig at andre skulle kunne påtage sig denne opgave og i tilsvarende omfang. Genealogisk interesserede udfører bestemt en “kulturgerning”, en gerning, som skaber kilder og synliggør “det almindelige menneskes” historie. Det handler om at blive skrevet ind eller ud af historien, sådan som Statarmuseets stand udtrykte det…på ternede viskestykker.