Det, der ikke er der…


I denne weekend har Sammenslutningen af Lokalarkiver haft årsmøde og generalforsamling… og nogle af dem var så venlige at høre på et oplæg om 2.0 fra mig. Som afslutning besøgte vi Second Life og så bl.a. på nogle af de flotte real-life bygninger, som findes i Wonderful Denmark – dog især industrimindet Mariager havnekran.

Måske er der et særligt potentiale for arkiver i Second Life, eftersom arkiver jo meget ofte beskæftiger sig med ting, der ikke findes mere. Lidt i modsætning til museerne, der jo netop HAR real life genstande, og hvor mulighederne måske derfor især ligger i en kontektualisering. Arkiverne har megen dokumentation af dét der ikke findes. Huse der er revet ned for årtier siden, bygninger, der aldrig blev opført og steder, der er bygget om til ukendelighed. Egentlig rekonstruktion på baggrund af skøde- og panteprotokoller, skifteprotokoller, brandtaksationer m.m. er en oplagt mulighed for brug af mediet. Dels kan bygningerne rekonstrueres og “gennemfortograferes” til brug på fx websites m.m. Der kan også udformes små film eller slideshows, som gennem brug af sociale tjenester kunne få et liv på den helt almindelige website. Det mest oplagte er naturligvis at anvende SL´s særlige formidlingsmuligheder: at man kan mødes virtuelt og snakke sammen om det man ser og oplever, samtidigt med at man interagerer med det.

Lokalarkiver er – både SLA og ODA-arkiver – præget af en stor diversitet. Der er meget små steder, hvor arkivdriften er en fritidsbeskæftigelse for dedikerede folk og der er arkiver, som drives med faguddannede ledere, strategiplaner og målbare målsætninger på samme måde som det kendes fra andre kulturarvsinstitutioner. Men med udgangspunktet i den lokale historie er der et afsæt for brug af sociale medier til dialog og formidling mellem atkiv og brugere, men også mulighed for at skabe indholdsrige platforme for dialog mellem brugerne.