Hekseri i Kolding


Altid skønt at være ude at holde foredrag. Alene dette med at sidde i toget og lave den rituelle gennembladring af sin powerpoint, og måske liiige rette en lille ting. Jeg elsker den klassiske foredragskultur… først lidt meddelelser fra foreningens formand og én af klassikerne fra Højskolesangbogen. Heldigvis er der næsten altid en pensioneret skolelærer, der kan synge for. Og der er stadig væk ofte nogen, der har hjemmebagte småkager med til kaffen bagefter.

I Kolding holder slægtshistorisk foening til i det gamle hospital, en vidunderlig bygning med tykke, hvidkalkede vægge. Aftenens foredrag handlede om heksetro og trolddomsforestillinger. Gennem fx Evald Tang Kristensens og andres indsamlinger kan den slægts- og lokalhistorisk interesserede få et indtryk af de traditioner og rygter, som måske har befolket anernes forestillingsverden. Et interessant emne for slægtsforskere, også selvom man måske ikke ligefrem selv har trolddomsanklagede i slægten, selvom dette naturligvis kunne give anledning til mange interessante og udbytterige timer på arkiverne. Heller ikke ved aftenens foredrag i Kolding var der “hekseriefterkommere” blandt deltagerne, og jeg er faktisk aldrig stødt på slægtsforskere, som arbejder med dette aspekt i deres undersøgelser. Dette gav anledning til interesant iagttagelse.

I U.S.A. synes der nemlig at være stor interesse i at undersøge og dokumentere mulige forbindelser til fx en af de henrettede i de berygtede Salem-processer, og i det hele taget en langt større interesse for sagerne. Der findes et omfattende transkriberingsarbejde Ofrene for den heksegalskab som grasserede i 1692-93 mindes ved et særligt monument, rejst i anledning af 300 året for begivenhederne og for Rebecca Nurse havde hendes slægt opsat en mindesten.

Salem-heksene blev reelt rehabiliterede allerede få år efter henrettelserne, men i 2001underskrev guvernøren i Massachusetts alligevel et dokument, som tilkendegav at alle havde været uskyldige i anklagerne.

Vi har ikke i Danmark haft processer af omfang og intensitet som den i Salem, men hvordan ville vi og evt. efterkommere håndtere dét? Vi har også haft sager om trolddom med påfølgende henrettelser, og (skulle man mene) derfor justsitsmord af samme type. Ville vi også – i bagklogskabens lys – finde det rimeligt at rehabilitere ofre for domme i trolddomssager? Kan og bør man frikende personer for en “forbrydelse”, der ikke længere er en del af vort verdensbillede?