Slægtsforskning og mundtlige kilder


En god eftermiddag på Vibenhus HTX, hvor jeg var inviteret til at holde et oplæg om, hvorfor folk laver slægtsforskning. Selvom emnet tydligt ikke var lige interessant for alle kom der et par rigtigt gode spørgsmål. Hvorfor jeg mente, at slægtsforskning var en “demokratisk” hobby? Hvordan det forholdt sig med navneændringer? Og hvad nu, hvis man komfra et land, hvor der ikke var skriftlige kilder, der går så langt tilbage som i Danmark? Tjah… så må man jo bruge det man kan finde!

Og jeg kunne, skønt det kildemæssigt slet ikke er uploblematisk, referere til fx Alex Haley´s “Rødder”, hvor netop mundtilige kilder, dialekt etc. kan bringe hovedpersonen tilbage til de strande, hvorfra hans afrikanske forfar (måske) en gang blev røvet som slave.

Ikke mindst omkring dette aspekt, danskere med afrikansk blod i årener, har der i de senere år været en vis interesse. Dette takket være “Slavernes Slægt”, som har sat fokus på nogle lidt oversete aspekter i dansk historie og forhåbentlig givet folk med rod i mindre skriftlige kulturer lyst til også at arbejde med genealogien, selvom det kan være vanskeligt.