Subdomain eller folder?


Spørgsmålet subdomain eller folder er blevet diskuteret en del på diverse blogs og websites. Det er en diskussion, som jeg også har haft overvejelser om i forskellige sammenhænge, og hver gang er valget faktisk faldet på subdomain.

Senest til en blog på en vis dansk historisk nyhedswebsite. Google opfatter efter sigende i stigende grad subdomains som relaterede til hoveddomainet, og det betyder (vel?) at man i udgangspunktet kan give sit sub-site en lidt bedre start, end hvis man benyttede et helt nyt domæne. Eller lagde det langt ned i en folder i websitens stuktur. Og links fra subdomainet vil også give værdi tilbage til hoveddomænet.

Alt kommer naturligvis an på valg og hensyn til relation mellem bruger og indhold, men hvis et subdomain knytter sig til en site, som har en væsentlig nuancering eller profilering i forhold til dét, der foregår på hoveddomænet, synes jeg, at det kan give god mening at give det sit eget liv. Og man får desuden muligheden for at lade denne nuancering afspejle sig i navngivningen, således at man får et domænenavn som indeholder et ord, som man bruger i sin optimering. Historie-onlines webhost Moskjær gav mig dette link til Matt Cutts blog… og det synes jeg, at jeg blev en smule klogere af http://www.mattcutts.com/blog/subdomains-and-subdirectorie. Men hvilke overvejelser har andre gjort sig – og der der nogen erfaringer fra kulturarvsinstitutioner om sagen?

Det eneste man jo nok skal passe på med er at lægge sine ting for meget på steder og domæner, hvor man ikke har kontrol over indholdet… ;-)

Dette indlæg er crossblogget på www.formidlingsnet.dk