Da Magasin (ikke) gik konkurs


Et stykke højfrekvent og urban folklore ramte medierne den 30.10, hvor flere netaviser kunne bringe nyheden om, at SMS-rygter hævdede, at det københavnske stormagasin Magasin ville gå konkurs dagen efter. Men Magasin eksisterer – så vidt vides – fortsat i bedste velgående. Rygtet havde cirkuleret i SMS´er, der oplyste, at modtagerne skulle skynde sig fx at indløse eksisterende gavekort, da man ikke senere ville kunne få hverken varer eller penge retur. Kilden blev angivet som en person, hvis søster arbejdede som salgschef i varehuset.

Baggrunden for denne hoax er naturligvis reel nok: den finansielle krise, der har kostet flere større virksomheder/kæder livet. Overvejelser om, hvorvidt Magasins ejere måske kunne vær eved at sælge til andre, etc. Magasin er en gammel københavnerforretning, nu på islandske hænder. Og i Island er krisen som bekendt ikke mindre end her. Så kombinationen af noget solidt og velkendt lagt sammen med økonomisk usikkerhed er tydelig. Desuden blev SMS´ens kilde angivet som kommende fra en person, der måtte antages at have inside-viden: søsteren, som var slagschef. Kilden til allarmerende oplysninger i vandrehistorier er ikke sjældent FOAF´s (friend-of-a-friend) og troværdigheden forstærkes ved, at modtageren får SMS´en fra en bekendt. Vi stoler i almindelighed på vore venner, og når en ven vælger at fremsende en SMS med et sådant budskab føjer vedkommende sin egen troværdighed til den, der er indeholdt i meddelelsens ordlyd. Får vi flere, fra flere venner, forstærkes troværdigheden yderligere.

I flere medier blev magasins økonomidirektør citeret, Han var ked af det, og karakteriserede beskederne som “ondsindede rygter”. Det er forståeligt nok ærgerligt at ens virksomhed bliver hovedperson i denne type SMS´er. Men rygterne er næppe “ondsindede” i den forstand at de bevidst er rettet imod Magasin. SMS´en er snarere et interessant eksempel på, hvordan frygten for, hvad den finansielle krise kan føre med sig, bearbejdes kreativt og får udløb i en moderne “mundtlig” genre.

Rygter af denne type er ikke noget særsyn. Der har fx cirkuleret mails m.m. med nyheden om, at msn var ved at lukke eller at den australske nationalbank var ved at gå bankerot. På facebook har der været adskillige grupper, som protesterer imod en “kommende brugerbetaling”. Store firmaer som fx Starbucks og Mcdonalds mfl. har også ofte måttet trækkes med rygter, der bredte sig som en steppebrand og handlede om ting, der var væsentlige for firmaernes brand. Fx at Starbucks afviste at sælge kaffe til soldater i uniform, fordi firmaet var imod Irakkrigen. Rygtet om Magasin har iøvrigt en pendent i USA, hvor en mail cirkulerede i begyndelsen af året, og indeholdt netop en advarsel imod kommende konkurser og opfordring til at bruge sine gavekort. I det amerikanske eksempel indeholdt mailen navne på en række firmaer, hvor enkelte af de listede navne rent faktisk havde indgivet konkursbegæring.