Fra encyklopædist til wikipedist


gyldendal1

Respekt til Gyldendal. Som encyklopædist har jeg netop fået besked om, at Den Store Danske Encyklopædi, som jeg bidrog til for meget lang tid siden, nu går online og bliver wiki. Meddelelsen indeholdt også noget om, hvad jeg som forfatter får ud af det (jeg kommer næppe til at spinde guld). Der var naturligvis også en beskrivelse af forretningsmodellen, der bla. indeholder Google Adds. Så nu er jeg også wikipedist – hvad jeg vel allerede har været længe eftersom jeg har skrevet en lille smule i Wikipedia.

På sitet www.denstoredanske.dk kan man læse mere, og iøvrigt også melde sig som ekspert, hvis man ønsker at være med til at kvalitetssikre produktet, hvilket jeg så har gjort. Jeg vil se hvad der sker. Alle kan skrive, uploade billeder, film etc., men alligevel er der tænkt på en slags peer-review. Netop kombinationen af wisdom of the crowds og faglig ekspertviden er rigtigt interessant. Det kan måske gøre dette produkt til noget andet, end den model, som kendes fra wikipedia og scholarpedia. Istedet for at folk og forskere skriver hver for sig, vil der blive tale om et samarbejde, som forhåbentlig vil blive til gavn. Man kunne selvfølgelig mene, at man ligeså godt kunne bruge de former som allerede findes – Wikipedia – istedte for et nyt og “delvist kommercielt” produkt…. men …..

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange forskere og fagfolk er skeptiske overfor den traditionelle wiki, hvor alle kan bidrage, uanset indholdets kvalitet. Personligt tror jeg på reguleringen i, at flest har interesse i korrekte oplysninger, men det er måske ikke en indlysende tilgang for den traditionelle akademiske verden, som naturligt nok har andre spilleregler for vidensproduktion.

Men med Den Store Danske kan der forhåbentlig skabes – ikke et “formidlingsværktøj” – men en platform for dialog og vidensudvikling mellem proffesionelle og faglige eksperter, der brænder for at gøre sig selv, hinanden og resten af verden klogere på dét, de interesserer sig for. Deling af viden er tilsyneladende også tænkt ind fra start – man kan dele på facebook – forhåbentlig bliver denne delemulighed udvidet til at gælde flere sociale steder. Måske ender det også med vidensudvikling flere steder?

5 comments

  1. Som opfølgning på min fb-kommentar på emnet (som meget uteknisk er sakset in herunder) og med fare for at få skudt noget om sure rønnebær i skoen, vil jeg nu stærkt opfordre til at få den aftale med Gyldendal en tur forbi fagforbundene. Det skulle gøres lige så meget for vores egen som for dem, der kommer efter os’ skyld. Men måske især for at sætte en kommerciel værdi på vores fag, når nu man ikke forstår at sætte pris på anden form for værdi…men det kræver en fælles henvendelse, kan vi samle den?

    “Jeg er enig i at projektet er godt på alle de måder, du skriver om i din blog.

    Jeg er også ret overbevist om, at humanistisk rundhåndethed med vidensproduktion, hænger sammen med en allerede opnået økonomisk frihed og sikkerhed, som jeg ville ønske flere af os kunne glædes over. Jeg ville ønske, at flere kulturmennesker satte større værdi på deres kunnen og gav kommercielle foretagender igen i stedet for at lade sig overbevise om det teknisk og juridsk tågede i at finde brugbare forretningsmodeller på digitale produktioner. Hvis det virkelig er så tåget, så må man dog i det mindste deles om den udgift, der ligger i det, i stedet for at tørre det hele af på vidensproducenterne. Jeg kan ikke komme i tanker om ret mange andre faggrupper, der på den måde ville stille sin viden til gratis afbe- og udnyttelse af et kommercielt eller for den sags skyld offentligt foretagende.”

  2. Jeg melder mig hos de skeptiske. Så vidt jeg kan se forsøger Gyldendal at blæse og ha’ mel i munden. Hvorfor skal vi bidrage gratis til et produkt som andre kontrollerer og tjener penge på, når vi i stedet kan bidrage til et produkt – Wikipedia – som ingen tjener penge på?
    Måske fordi Encyklopædien er et bedre produkt? Det er det givetvis på mange områder, som følge af at det i sin kerne er skrevet af fagfolk. Men Gyldendal har i deres hidtidige forvaltning af Encyklopædien ikke ligefrem vist sig som det solide bolværk mod faglig og politisk pression (se http://blog.christianehoej.dk/tag/encyklop%c3%a6dien/). At man nu slår ind på en delvis wiki-model rummer trods alt den fordel, at det bliver mere klart hvilke interesser der måtte stå bag den til enhver tid værende redaktionelle linje. For jeg går da ud fra, at wiklopædien ligesom sit forbillede vil give læserne adgang til indlæggenes historik og evt. diskusioner om dem?

  3. Det kan godt være, at jeg er galt afmarcheret, men jeg kan da ikke forestille mig, at man ikke vil give adgang til historik omkring redigering samt diskussioner? Netop denne gennemsigtighed er for mig essentiel i en wikipædisk udgivelse. Som jeg har forstået konceptet vil det i hvertfald være tydeligt hvilke brugergenererede artikler, der er “godkendt”, hvilke der ikke er og det vil være tydeligt hvem der er “godkenderen” på det pågældende fagområde.

    Jeg har – som også skrevet på fb – hørt om modeller for netpublicering, som stiller forfattere meget ringere. Her mener jeg nu, at Gyldendal har gjort det lidt bedre, og UBVA har da også været indraget i processen.

    Helt overordnet mener jeg, at det er rigtigt at forsøge sig med en 2.0 udgave af encyklopædien. Og netop fordi basisartiklerne er skrevet af fagfolk, kan jeg se en mulighed for at skabe en platform, som kan rumme både de faglige og de folkelige eksperter, hvilket jeg ser som dialogisk og godt. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor grænserne for gratisarbejde skal gå. Jeg har meldt mig som “ekspert”, fordi jeg gerne vil holde øje med udviklingen omkring dét, som jeg oprindeligt skrev. Ikke fordi jeg agter at lægge et stort og ulønnet arbejde hos Gyldendals redaktion. Men der er masser af tilsvarende situationer, hvor vi som fagfolk foretager den slags justeringer og mindre korrektioner til produkter, som er kommercielle.

    Det er ikke fordi jeg ikke kan se principielle problemstillinger – men hvilke andre modeller ville være realistiske, hvis slutbrugeren ikke skal betale for produktet?

  4. Hvis Gyldendal tænker på slutbrugeren, vil jeg antage, at det kun er på hans pengepung. Som den gode humanist, er jeg opdraget til at tænke på den øgede formidlingsværdi, forskningsmæssige gennemsigtighed og gevinsten i forhold til slutbrugernes viden om vores fælles kulturarv. Hvis disse to interesser (den kommercielle og den humanistiske) i projektet “Gyldendals åbne encyklopædi” kan mødes ligeværdigt, om en aftale, der tilgodeser begge sider, er det storartet.

    Jeg tænker mest på “det nye arbejde” Gyldendal beder om. Mit kendskab til den desperate jobsituationen på det kulturelle felt og heraf jagten på de gode indslag til CV-et, gør mig ret bekymret.

    Mht. at holde “gammelt arbejde” ajour forstår jeg udmærket fornuften i det – men igen pas på den interesse ikke udnyttes. Jeg har ikke selv et encyklopædi-punkt på mit CV, men har leveret små artikler til Gyldendal i anden sammenhæng. Som det måske er bekendt indebærer Gyldendals standardkontrakter, at man som forfatter fraskriver sig alle kommercielle rettigheder til alle fremtidige gengivelser af matarialet – også digitalt. Jeg er derfor indtil videre af den overbevisning, at her skal man være hulens meget på vagt og tale deres kommercielle sprog, med mindre man er indstillet på at arbejde gratis. Den sidste mulighed synes jeg, som nævnt, er med til at save egen gren over på den lange bane.

    Under alle omstændigheder er diskussionen spændende – tak for kommentarer.

    – Helene

Der er lukket for kommentarer.