Jordskælv og folkelig kreativitet – også i 1759


Knapt var rystelserne forbi, før både medierne, fx Politiken, og den folkelige kreativitet fik bearbejdet jordskælvet.

Man kan blive medlem af en humoristisk Facebook-gruppe “Støt ofrene for jordskælvet på Sjælland og i Skåne“, hvis første indlæg, postet kl. 09.11 oplyser at “Det forlyder, at en familie på Amager har mistet deres hollandske porcelæns-træsko…” . Senere poster nævner bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt man bør sørge for at hamstre gær eller få nogen til at indspille en støtte-cd. Et link henviser til en side, hvor interesserede kan købe en t-shirt med påskriften “Copenhagen Earthquake Survivor ´08“. En folkelig kommentar til mediernes behandling af sagen og – efter min bedste overbevisning – et humoristisk forsøg på at sætte perspektiv på skælvet, set i forhold til langt alvorligere naturkatastrofer verden over.

Måske var der også denne form for bearbejdning for næsten præcis 249 år siden, natten mellem den 21. og 22. december 1759, da Danmark oplevede et mærkbart jordskælv?  Myndighederne var ihvertfald interesserede i sagen og den 28. december skrev biskop Harboe ud til sine provster og bad dem fortælle, hvordan skælvet var blevet oplevet i deres provsti. Han ville fx vide, om det havde været “almindelig over det hele Herred” og om det var “sterckt og har foraarsaget nogen skade”.  Svarene på denne skrivelse findes i Sjællands Stifts Bispearkivs “specielle indberetninger” og er transskriberede i en publikation, som behandler skælvet ud fra forskellige synsvinkler.

Af indberetningerne fremgår bl.a. at skælvet var “kiendelig fornummen” i Glostrup. På præstegården i Kregme vakte rystelserne dog ikke videre postyr. Indberetningens forfatter skrev temmelig koldblodigt, at han “laae Lys vaagen da Iordskælvet kom, og observerede hvad oven er mældt gandske nøye, dog kom det mig ey usædvanligt, siden ieg adskillige gange i Norge har meedst erfaret det ligeledes”.

Fra Skævinge lød meldingen at det “skrallede” i alle vinduesruderne, og at folk på egnen – “den gemeene Mand”  – mente, at rystelser m.m. nok skyldtes solhvervet. Et spændende eksempel på, hvordan folk for flere hundrede år siden naturligvis også bearbejdede en usædvanlig begivenhed. Ikke med facebook-grupper forstås, men ved at finde en forklaring, som var fornuftig i relation til den forestillingsverden, som den var en del af.

Sjællands Stifts Bispearkiv er faktisk et af mine yndlingsarkiver. På mange måder et virkelig spændende arkiv, som rummer overraskende kilder til overraskende dele af historien

Transskriberingerne m.m. findes i
Bondesen & Wohlet: “Høy Ædle Hr.  Biskop” udgivet på Roskilde Museums Forlag 1999.