Weblin – ny 3D chat


weblinKnapt har Google meddelt, at de lukker og slukker for Lively, før en ny 3D-chatmulighed har set dagens lys. på http://www.weblin.com kan man oprette en 3D avatar.

Det er der i sig selv måske ikke meget nyt i. Det innovative element er, at avataren kan gå med rundt på nettet, og optræde på de websites, som brugeren besøger. Som fx ovenfor vist på www.formidlingsnet.dk. Derved adskiller en weblin sig fra andre former for avatarer, de rer bundet til en bestemt website eller et chatsted. Sin weblin kan man på denne måde bruge til at tilføre chat til sine yndlingswebsteder. Man kan naturligvis connecte til venner og invitere venner på samme måde som i en række andre chatfora, ligesom siten rummer mulighed for hurtig bookmarking på del.icio.us m.m.

Ifølge instruktionen på siten skulle det også være muligt at synkronisere på én eller anden facon med sin twitter, men jeg må erkende, at den del ikke lige lykkedes for mig. Jeg har også hørt et rygte om, at det skulle kunne lade sig gøre at bruge sin SL – avatar, men det må vist være som uploadet billede. Weblin har desuden et pointsystem og en egen valuta, Kala, hvormed man kan købe “ting” og features til sin figur. Points opsamles gennem aktiviteter, og vil gøre det muligt for ejeren at få en mere eksklusiv avatar.

Det skal indrømmes, at mit første indtryk af stedet ikke var positivt. I løbet af den relativt korte tid jeg var på, fik jeg adskillige “tilbud” om at opgive min e-mail og kommentarer af typen “how old are you?”, “are u married?”, “u like sex?” etc. – selvom jeg ikke har installeret flirtapplikation og i øvrigt havde sat min status til “do not disturb”. Det er – på ca. 1 times tid – langt flere “tilbud” end jeg har oplevet i Second Life gennem over et år. Det er naturligvis ikke programmets skyld, men indikerer måske, at rigtig mange brugere primært opfatter det som et datingsted.

Og hvad nu, når rigtig mange har en weblin, og de stårog klumper sig sammen på en site? Når der står blot en 7-8 stykker virker indtrykket hurtigt en smule crowded, både mht. indholdet på siden, men det bliver også vanskeligt at overskue, hvilke weblins der er tilstede.

Der er dog helt klart perspektiver i at kunne tage et 3 dimensionalt chatsystem med sig rundt på nettet – have én konto og én avatar – og anvende den på flere forskellige sites.