Lavt it-brug i skolerne


Dagens Politiken bringer overskriften “It-udstyr for millioner samler støv på skolerne” og refererer en undersøgelse fra dream, som viser, at it-baserede undervisningsmidler har en meget begrænset udnyttelse i skolerne. Omkring halvdelen af dansklærerne anvender aldrig websites i undervisningen og for matematiklærernes vedkommende er det hele 77%.

Det mest overraskende ved undersøgelsen er måske, at der stort set ingen udvikling er sket siden 1995, og at det også er yngre, nyuddannede lærere, der ikke anvender de it-baserede undervisningsmidler.

En noget nedslående melding, når man nu fx fra både kulturarvsinstitutioners og andres side faktisk har gjort en hel del for netop at udvikle websites, som kan anvendes til undervisningsbrug. Fx et site som e-museum, der rummer et væld af spændende sites. For emnet “Arkæologi og historie” alene er der 394. Eller materialeplatformen der for faget historie rummer ca. 803 henvisninger, hvoraf nogle da også er websites (selvom hovedfokus er det trykte). Der er faktisk en del digitale steder, der er dedikeret til den formelle undervisningssektor. Og det skræmmende perspektiv er jo, at hvis it-udstyret “samler støv”, så gør en del af de fine, gode – og i nogle tilfælde dyre – undervisningsmaterialer det måske også.

Et hurtigt statement kunne derfor være, at det måske ikke er flere netbaserede undervisningsmidler, der skal til, men et arbejde for at integere dem mere i undervisningen? Et godt kig på tilgængelig statistik for den faktiske brug af de forskellige sites kunne måske – i det omfang det er tilgængeligt – give et fingerpeg om, hvad der udnyttes, og hvad der får lov at stå ubrugt hen.

“Almindelige” websites anvendes åbenbart ikke særligt meget – men der er noget der anvendes endnu mindre, skriver Politiken. Sider, som kræver login ligger lavt – kun 24% af dansklærerne bruger dem. Også anvendelsen af sociale medier er begrænset iflg, de tal fra undersøgelsen, som artiklen refererer. Antallet af ikke-brugere blandt dansklærerene er på 89%.

Kirsten Drotner citeres for at efterlyse konkrete mål og brug af sociale medier. Man skal ikke bare kunne søge på hjemmesider og skrive i tekstbehandling, man skal selv kunne dele og skabe viden. “Det her er noget, vi skal kunne, ligesom vi skal kunne læse, skrive og regne” siger hun og tilføjer at det er en myte, at de unge bare kan dét der med it.

Jeg kan kun være enig – og det kan næsten kun gå for langsomt med at få flere it-baserede læremidler i brug. Uden at have den store pædagogiske indsigt kunne jeg tro, at der især er en opgave ifht. børn/unge fra hjem, hvor brug af digitale medier ikke er hyppig.

For at kunne være en aktiv deltager i sit samfund er det jo nødvendigt, at man kan håndtere de medier, man skal bruge for at indhente oplysninger, finde infomation og generere viden. Det er heller ikke heldigt at mangle de grundlæggende tekniske og sociale kompetencer, der skal til, for at udtrykke sig i medier, som bærer stadigt større dele af den offentlige debat. Derfor er det uhyre vigtigt, som Kirsten Drotner er inde på, at it-baserede læremidler ikke kun handler om at læse og søge på websites og skrive på pc

Et andet vigtigt punkt, som man kunne tilføje, er kompetencer til at kunne “forstå nettet”. Dvs. at kunne skrive og kommunikere i sociale medier – men også at kunne se på websites, analysere deres indhold, udseende, afsender m.m. og vurdere lødigheden af det, som de rummer. Måske har kulturarvsinstitutioner noget særligt at byde ind med her. Analysen af oplysninger, at veje deres troværdighed og indhold mod hinanden, hører til nogle af de kildekritiske færdigheder som er en del af kulturarvsfolkets kernekompetencer.