Genetisk genealogi: Spor efter vikinger i England?


vikinger

Genetisk genealogi har længe været et fænomen i USA, og der har også været forskellige projekter i Europa, skam også med relation til vore breddegrader (“kimbrerprojektet”.

Og nu er forskere ved University of Leicester gået i gang med at tjekke, om folk i Cumbria, Lancashire, Cheshire, North Yorkshire, Durham og Northumberland har vikingeblod i årerne. Bl.a. håber forskerne at komme nærmere et svar på spørgsmålet om, hvor hhv. norske og danske vikinger har sat genetiske spor. Man mener, at nordmændene især holdt til i den vestlige del af landet, hvorimod danskerne holdt sig til den østlige.

Undersøgelsen efterlyser mænd, hvis farfar er (eller var) født i de pågældende områder. Testen vil nemlig fokusere på analyse af y-kromosomet, som videregives fra far til søn, og det er meningen også at undersøge forsøgspersonernes navne. Er folk med samme navne i slægt?

Er genetisk genealogi så “rigtig slægtsforskning”? Selvfølgelig ikke i den traditionelle forstand, hvor slægtsforskeren gennem grundige kildestudier klatrer fra gren til gren i stamtræets krone, og får et ofte meget indgående kendskab til slægtens enkeltindivider. Slægtsforskeren kender snart meget mere end navne og datoer: husets eller gårdens beskaffenhed, antallet af lagner i sengen og køer i stalden, aftægtskontraktens indhold, etc.

Det kan den genetiske genalogi selvfølgelig ikke bidrage med. Men hvilket behov opfylder den så? Et gæt kunne være, at den viden, som er resultat af denne type projekter perspektiverer individdet på en ny måde, således som det fx præsenteres i The Genographic Project, et samarbejde mellem bla. National Geographic og IBM.

Den “arkivalske” genealogi kan afsløre mønstre, mønsterbrydere og begivenheder, som har haft skelsættende betydning for en slægt – om ikke i mands minde, så dog i nyere tid. Når man ser videre end den tid, hvor skrevne kilder er tilgængelige, er det måske nogle andre – og lidt større – mønstre, der dukker frem. Kan det genetiske ophav plottes ind på verdenskortet og tegne netop ét bestemt individs migrationshistorie giver det måske et andet blik på verden. Hvad betyder det for oplevelsen af den ellers meget “almene” eller upersonlige historie om fx de ældste tider, hvis netop din egen slægt har en påviselig linje tilbage til navnløse forfædre (og formødre), som for overordentlig mange år siden stod på en slette i Afrika? Eller hvis man er en del af den haplogruppe, som malede nogle af Europas berømte hulemalerier?

Den originale post om undersøgelsen findes her Seeking Viking descendants in the north of England