Michael Jackson mindes spontant på nettet


Popikonet Michael Jacksons død har affødt mange reaktioner, fra en hurtigt arrangeret koncert på Rådhuspladsen til et spontant mindested foran den amerikanske ambassade. Her har sørgende fans har placeret blomster, billeder m.m. Men dødsfaldet har også med lynets hast sat spor på nettet i form af mindegrupper, statements etc.

Jackson døde torsdag 25. juni kl. 23.26 dansk tid og allerede kort efter begyndte interessen at kunne mærkes på nettet. Iflg. DR´s website kunne brugere af Google News omkring 23.40 dansk tid risikere at få fejlmeldinger, fordi Google opfattede de mange søgninger relateret til Michael Jackson som spam.

Måske ikke uforståeligt, når man betragter den stejle søjle, der viser søgeinteressen fra insights.

michaeljackson

 Andre populære søgninger pt. afspejler interesse for facts omkring dødsfaldet. Dette gælder fx søgninger efter Michael Jackson 911 call, Michael Jackson autopsy results og dr conrad ruper murray (navnet på Michael Jacksons læge). Bla. DR og Informations websites nævner, at flere digitale medier var med til at sprede nyheden meget hurtigt. Fx via sms-kæder og tweets. Twitter led i øvrigt samme skæbne som Google, hvor de  mange søgninger fik tjenesten til at bryde sammen. 

Allerede fredag den 27. om morgenen kunne man på Wikipedia læse, at fans mindedes musikeren ved at skrive “kondolancebeskeder” til videoer på Michael Jacksons officielle YouTube kanal. Den officielle website  www.michaeljackson.com giver ikke de dedikerede fans denne mulighed, men bringer i stedet en række udtalelser eller mini-nekrologer fra 3 personer indenfor musikbranchen, nemlig hans pladeselskab Sony.  Siten linker heller i øvrigt heller ikke i øjeblikket videre til mindestederne. Men på facebook, hvor den største mindegruppe Michael Jackson – RIP har 136.264 fans, har flere tusinde allerede givet “thumbs up” til sidestifterens statements, der udtrykker sorg , eller de har selv skrevet hilsner, formet som beskeder til den afdøde. En del supplerer med personlige udtryk for, hvad hans musik har betydet for netop dem.

Noget lignende sker på youtube-kanalen, der i skrivende stund har 17927 kommentarer, et antal der hele tiden forøges. Kommentarerne er skrevet på mange sprog, dog især engelsk, og hovedparten indeholder en hilsen rettet specifikt til den afdøde kunster. Fx “Bye bye”, “Rest in peace” eller blot “RIP”. Mange inkluderer kælenavnet “King of pop”, eller en personlig oplysning om forholdet til “Jacko´s” musik. Andre udtrykker tillid til, at den afdøde ikke vil blive glemt eller nu underholder og moonwalker i Himlen. Mange angiver, hvor hilsnen kommer fra, fx Irland, Argentina, Makedonien, Brasilien, Tjekkiet etc. og enkelte refererer til både musikken og personen fx med udsagnet “It don´t matter if you´re black or white”.

Da et andet stort ikon indenfor popoulærmusikken, Elvis Presley, døde, eksisterede en mulighed som denne ikke, og fans måtte derfor “nøjes” med at finde sammen analogt, lade sig inspirere af fx reportager m.m. som beskrev, hvordan andre fans havde modtaget og bearbejdet nyheden. Interessant i øvrigt, at nyheden om Jacksons bortgang også har generet en markant stigning i interessen for netop Elvis, og hvordan han døde, hvilket nedenstående montage viser.

michaeljackson_elvis

Muligheden for realtidssamhørighed med andre fans er ny. Men man kommenterer ikke på hinandens indlæg, forhold til den afdødes sange m.m. Den måde, som stederne bruges på, er i højere grad en spontan kondolanceliste, hvor den enkelte udtrykker sig personligt, men ikke samtaler med de øvrige. Enkelte indlæg har karakter af flamebait, og kritiserer fx stjernens udseende eller refererer til anklagerne om misbrug af børn. I sidstenævnte kategori er fx postet et par enkelte vittigheder, i stil med “Have you heard that Michael Jackson is not dead, he´s in the childrens ward having a stroke”. Tilsyneladende cirkulerer en række af denne type vittigheder og kan synes grovkornede, men også udtrykke en måde at distancere sig fra situationen på. Fx som en modvægt til den meget følelsesladede tilgang. Imidlertid bliver heller ikke disse indlæg, der må virke stærkt provokerende for fans, kommenteret. Måske fordi brugerne vælger ikke at lade sig distrahere af tydeligt provokerende indlæg – måske fordi kadencen er for høj til, at de for alvor bemærkes?

michaeljackson_youtube

Nogle indlæg giver udtryk for mistro til nyheden om dødsfaldet: “Can´t believe u r gone”. Enkelte hæfter sig ved. at kanalejeren har logget på længe efter at Michael Jackson er meldt død og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan dette kan lade sig gøre. Fx skriver profilen Hamster 1877: “He logged on. He´s fake!” Indeholder beskeder af denne art indirekte kritik af kanaladministratorerne eller begyndelsen på et rygte om, at Jackson måske slet ikke er død i virkeligheden? Hvis det sidste er tilfældet, kan holdningen måske være påvirket af andre aktuelle – og afkræftede – rygter om, at filmskuespillerne Jeff Goldblum og Harrison Ford skulle være omkommet.