Onsdag er twitterdag


Klokken 20 onsdag aften. Dér skal man twitte! I hvertfald hvis man skal tro statistikkerne på tweetr.dk og gerne vil have nogen at nogen derude lytter og svarer:

ywitter_paadage

twitter_tid

Jeg har netop læst Christian Haves kronik i Berlingske Tidende, og kom til at overveje, hvor mange mon der egentlig pipper i Danmark. tweetr´s bud er 13. 592 sjæle – eller i hvertfald profiler. Men der er formentlig en del flere, eftersom jeg ledte forgæves efter flere, som jeg ved bruger tjenesten på dansk.

Antallet af tweets er steget  året igennem, til den foreløbige rekord, 243.800 i juni månd.

Imidlertid nævnes det at tjenesten stagnerer i USA og  i Danmark slås Twitter med den problemstilling at over halvdelen af de nye brugere forlader skuden indenfor en måned. Det er en ærlig sag at prøve noget nyt for at finde ud af at det ikke tjener ens formål – fx fordi det ikke er muligt at finde venner med matchende interesser etc.

Twitter har især været omtalt som en væsentlig tjenste i forbindelse med breaking news, fx katastrofer, uroligheder m.m, som er karakteriseret af en meget intens strøm af  – måske endda modstridende – informationer. I forhold til denne type nyhedsstrømme vil kulturarvsinstitutioner have svært ved at være med. Til gengæld er der andre felter som er mere oplagt.

Det gælder dels den simulerede realtidsoplevelse af historiske begivenheder (som fx når Henrik den Ottende twitter). Et andet felt kunne være brug af tjenesten til aktiviteter, der balancerer i krudsfeltet mellem spil (ARG) og faktion. Og endelig er der et område, der måske ikke er helt så sjovt elelr innovativt som de foregående, nemlig  nichenyheder. Nichenyheder om historie og arkæologi i form af eksempelvis udgravningsresultater, restaureringsprojekter m.m.

Twitters format, de 140 karakterer er uden tvivl en stor udfordring for et folkefærd som kulturhistorikere, der plejer at udtrykke sig i væsentligt flere anslag. Plus noter. Men twitterformatet kan noget, som de mange anslag ikke kan – det kan med det samme give læseren en klar besked eller et klart indtryk af, om det er relevant for hende eller ham at søge mere indhold et andet sted. Så selvom Twitter som selvstændig service måske ikke lever evigt, så er det interessant at forholde sig til formatet, den højfrekvente og uformelle udsendelsesform – og muligheden for at få svar …og svare tilbage igen.

Men hvor interessant er det at følge en enkelt institution, og fx modtage updates om, hvornår der er rundvisninger og foredrag? Engelske og amerikanske museer har en del følgesvende. Fx følger ca. 5.300 British Museum og 7.000 V&A. Det skal pointeres, at der ikke kun er tale om énvejs kommunikation, de svarer faktisk også på de @tweets de får.

Men der er også andre veje for historisk interesse: fx har National Geographic, der ikke kun beskæftiger med historie og kultur m.m. ud fra én samlings synsvinkel over 13.000  følgesvende og HistoryChannels profil HISTORY_daily har 7.000. History Channel har også andre profiler, og her ligger sikkert også et aspekt af udviklingmulighederne. Flere forskellige kanaler til forskellige typer af interesse, sådan at brugeren lettere kan sammensætte de strømme, som hun eller han er interesseret i og gerne vil kommunikere om.

Og hvorfor ikke fælles-twitning? Hvis man kan blogge i fællesskab og derved få en større volumen og mere interessant indhold, hvorfor så ikke lægge tweets på fælles profiler, defineret ud fra indhold? Jeg har søgt – men uden at finde eksempler på kulturarvsrelaterede fællespip.

Det kunne være interessant at prøve…… om onsdagen klokken 20.