Mona Lisa taler ud (på kinesisk)


mona-lisa-beijing

I Beijing er der pt. et arrangement ved navn “The World Classic Interactive Arts Exhibition”, som forener digital formidling og klassisk kunst. Ved hjælp en unik teknologi som kombinerer holografi og 3D kommer 61 klassiske kunstværker til live.

Jesus går omkring på “Den sidste Nadver” og taler med disciplene. Statuer af klassiske guder og gudinder, bl.a. Venus og Apollo, bliver “levende” og praler af deres bedrifter. Men udstillingens stjerneattraktion er Mona Lisa, der fortæller (på flydende kinesisk) at hun er gift, at hendes mand elsker hende og at hun atter er gravid, efter at hendes baby er død. Hun fortæller også, at hun godt er klar over, at folk finder hendes smil gådefuldt.

Arrangøren, Wang Hui, refereres på en website, der hedder “Cultural China“, for at formålet med udstillingen er at stadigt flere skal komme til at kende og forstå den klassiske kunst og kulturarv.

Jeg har rodet noget rundt på nettet for at finde en video,  men har desværre kun fundet denne på BBC, som angiveligt skulle vise den talende og vinkende Mona Lisa – men afspilningen er ikke særligt samarbejdsvillig. På China Daily er der imidlertid et par fotos, som giver indtryk af det animerede billede ( This Mona Lisa chats with you in Beijng).

Spændende måde at formidle klassisk kunst på synes jeg – så længe de kulturhistoriske fakta er i orden, eller at det er klart, når de talende genstande er ude på lidt tyndere is, rent faktuelt. Men får man lyst til at se det originale maleri, når man har oplevet personen bag?

Kan digital levendegørelse være vejen til interesse for “the real thing” eller fx for kunstneren og ikke mindst: for tiden bag? Jeg tror det. Hvis interesse for kunst- og kulturarv udelukkende kunne opstå, når man konfronteres med “den ægte vare”, ville vi være mange, der aldrig nåede så vidt :-)

Indlægget er crossblogget på http://www.formidlingsnet.dk