Ulykkeskager med avisklip


unfortunatecookie-dog

Det amerikanske firma Footnote, der bl.a. tilgængeliggør arkivalier, har netop launchet en sjov lille feature, som er en anderledes måde at formidle kendskab til tjenestens mange arkivalier og produkter.  Unfortunate cookies.

Man får en “unfortunate” cookie, som man åbner. Inden i gemmer sig en lille – temmelig kryptisk – spådom, som hænger sammen med et avisklip, som toner frem, når man trykker på “See why”.  Klippet bag spådommen her – om at folk i “mit eget land” synes jeg ligner en uglet hund – viser hen til et avisklip fra 1969 om, at parlamentet i Wyoming ville give 19-årige lov til at stemme. Med mindre de (for drengenes vedkommende) var langhårede ;-)

Små sjove ting i flash ser man jo ikke sjældent på kulturravswebsites. Men denne her er lidt anderledes… Dels er der lidt 2.0 over, at man kan dele den med andre via sociale tjenester. Og så har begrebet “fortune-cookies” fået et lille twist … ulykkes-kager. Lykke er godt, men lyder ulykke ikke lidt mere spændende og skæbnesvangert? I hvartfald så længe vi godt ved, at det ikke bliver hverken rigtig farligt eller rigtig alvorligt.

Det skal også tilføjes, at ingen af de kager jeg åbnede, indeholdt materiale, der slog plat på virkelige ulykker eller tradgedier