Halloween Town på Metaplace – nem deling af virtuel verden


halloween-metaplace 

 

 

Ærgeligt nok kan man ikke embedde en iframe her. Det er ellers én af de smart dele-faciliteter, som Metaplace tilbyder. 

Metaplace er en række af mindre virtuelle verdener – flashbaserede – der er bundet sammen i et fælles community. De forskellige verdener tilgås i en almindelig browser, men tager relativt lang tid at loade. I hvertfald længere tid, end det normalt tager at teleporte. Hele communityet virker desuden temmelig spilorienteret, og kan derfor ikke rigtigt sammenlignes med fx Second Life.

Men lige som salig Google Livley – og i modsætning til netop Second Life – har Metaplace flere nemme muligheder for, at man kan kan dele de forskellige verdener som communityet består af,  i “verden uden for”.

Man kan fx let generere en kode, som gør det muligt at embedde en verden på en website. Der er nem adgang til at dele verdener via konventionelle sociale medier som fx facebook, mySpace, Friend Feed – og sjovt nok: Linkedin. Umiddelbart kunne man fristes til at gætte på, at det måske ikke er her, at potentielle brugere skal findes. Metaplace virker meget ungdommeligt – lidt inspireret af pixelstil og retro-spil.

Der er også rige muligheder for at bookmarke og sende til forskellige tjenester. Selvfølgelig de kendte, mere mainstreamagtige som stumbleupon og delicious, men også en lang række steder som ihvertfald undertegnede aldrig har hørt om. Det virker umiddelbart som om hele den række af steder, som også findes i fx Addthis også er tilgængelig her. Man kan desuden skrive blogindlæg og poste uden at forlade den verden man er i.

Det er en gammel sandhed, at nye medier bedst introduceres ved hjælp af de gamle og kendte. Her virker det som om, at Metaplace har nogle gode muligheder. For en sikekrheds skyld lægger Metaplaces “blogværktøj” også et “join now” link i éns post. 

join now! 

Om stedet så er interessant i forhold til andre virtuelle verdener er selvfølgelig en anden sag :-)