Digital dannelse?


Emma Gad
Emma Gad - fra Wikimedia. En fornuftig dame, der absolut ikke var nogen etiketterytter, men mere fortaler for common sense og sociale kompetencer :-)

Hvis man møder til et sølvbryllup i badedragt og konsekvent spiser med fingrene er der stor chance for, at der efterfølgende bliver længere mellem invitationerne. Men dannelse handler ikke nødvendigvis om smoking eller evnen til at håndtere en hummergaffel.

For noget tid siden optrådte begrebet ”digital dannelse” på Esben Fjords facebook-profil. Jeg er blevet så glad for udtrykket, at jeg synes det fortjener en nøjere diskussion og større udbredelse.

Ved ”dannelse” forstår vi i reglen, at en person har erhvervet en viden og nogle egenskaber, som gør ham eller hende i stand til at betjene sig af et sæt kulturelle koder. Det er koder, der er så udbredte, at kendskabet til dem er afgørende for udvikling og vedligehold af sociale kontakter.

Hvilken viden og hvilke færdigheder kunne ligge i begrebet ”digital dannelse”? Hvad kunne være et godt bud, lige nu og her?

At have minimumskompetencer
Man må kunne benytte de mest almindelige programtyper (fx tekstbehandling, fotobehandling, mail m.m.) på et jævnt brugerniveau samt kunne downloade og installere almindelige plugins og programmer, samt benytte søgetjenester.

At kunne skabe indhold
Man bør være i stand til at skabe indhold på nettet. Der er mange steder at pege på som mainstream lige pt. – fra blogs til YouTube – men det er ikke enkelte steder, der er det vigtigste. Det væsentlige er, at man er i stand til at skabe indhold med én eller flere alment brugte tjenester, og dermed have en stemme samt en platform for digital kontakt.

At kunne udvikle relationer
Man bør være i stand til at knytte og udvikle sociale kontakter via digitale medier. Dvs. at kunne deltage i fx debatfora, googlegrupper m.m. på en kollaborativ og konstruktiv måde, uden at troll´e eller lignende.

At kunne øve digital kildekritik
Man bør kunne vurdere – eller i hvert fald være opmærksom på – forhold, der kan have indflydelse på en digital kildes værdi. Fx domæne-ejerskab, alder, indkommende links fra andre sites, etc.

At være udviklingsparat
Man må være klar til at prøve nye tjenester, værktøjer og muligheder for digital kommunikation og publicering. Af de web m.m.-tjenester som er almindelige i dag, er der stensikkert nogle, som er erstattet af andre indenfor 3-4 år.

Jeg har nu vovet det ene øje, vel vidende, at dét der kunne være relevant i dag ikke nødvendigvis er det om et år. Er der andre – eller flere – bud på en digital Emma Gad?

Indlægget er crossblogget hos NCK og formidlingsnet.dk

4 comments

  1. Jeg synes, det er nogle rigtig gode bud på digital dannelse, du oplister her og synes at diskussionen er vigtig og en forudsætning for at vi for alvor kan bevæge os videre til den næste version af webben.

  2. 1000 tak for kommentaren! Jeg har crossblogget indlægget ovre på formidlingsnet.dk, og dér skriver Thomas fra Medicinsk Museion, at han mener at begerebet ikke er helt nyt: “Begrebet ´digital dannelse´ har faktisk været i brug ret længe. Fx talte det norske forsknings- og komptencenetværk for IT allerede for fire-fem år siden om digital kompetence som en kombination af tekniske IT-færdigheder og digital dannelse (’digital Bildung’).”

    Min overvejelse er så, om “digitale kompetencer” ikke er rettet mere imod den synsvinkel, der også indgår i EU´s nøglekompetencer? Sådan som jeg har læst og opfattet dette, omfatter den digitale nøglekompetence mest det, som jeg kalder “minimumskompetencer” og “digital kildekritik”.

    I EU´s definition synes jeg at der fx står en del om konkrete redskaber, fx regneark, tekstbehandling, databaser, m.m. men mindre om kravene fra det sociale web og den “rullende kvalificering” som er det jeg mener med at være udviklingsparat. Jeg synes heller ikke, at hensigten om, at man skal kunne skabe nyt indhold på nettet er udtryk helt tydeligt?

  3. Helt enig. Der er alt for meget fokus på alle de kompetencer som man umiddelbart kan måle og som selvfølgelig også har en betydning ift. til at blive ‘et helt digitalt menneske’.

    Det er måske ligesom med den klassiske opfattelse af dannelse. Her skulle man lære at læse og skrive for at have nogle værktøjer, der gjorde mennesket i stand til indtage og forstå litteratur, samfund, demokration, værdier og historie m.v. og hermed opbygge viden til at danne meninger og deltage i samfundet.

    På samme måde kan de grundlæggende digitale kompetencer være det fundament, der gør det digitale menneske i stand til at indtage og forstå den etik, de regler og konventioner, der er for at kommunikere via nettet og dermed gøre dem til aktive digitale mennesker, der deltager og agerer i den globaliserede digitale Verdensorden.

    Synes emnet er rigtig spændende. Og selvfølgelig giver det mening, at man også forskningsmæssigt forholder sig til det, så derfor er den norske vinkel vel værd at studere.

    Gad vide hvem der beskæftiger sig med begrebet i Danmark?

  4. Jeg véd faktisk ikke hvem der arbejder med det her til lands. Men takker for den ppt som du delte på din FB – den synes jeg var meget interessant.

    Jeg kan også rigtig godt lide vendingen “at indtage og forstå”, for det er jo dét der er det essentielle. Ikke kun, at man har nogle bestemte færdigheder, men at man også har det incitament eller den ideologi omkring brugen, som gør at man kan anvende dem til netop aktiv deltagelse.

    Meget spændende – for det er jo netop brugen, der er væsentlig. Minder mig om et program omkring læring og sociale netværkssites i UK http://eu.techcrunch.com/2009/03/25/please-sir-how-do-you-re-tweet-twitter-to-be-taught-in-uk-primary-schools/

Der er lukket for kommentarer.