Rockheim – norsk virtuel museumsverden om … norsk rock


Til næste år åbner “Rockheim” det norske rockmuseum, som er placeret i Trondheim. Det er på mange måder et anderledes museum. For det første er en del af selve bygningen “brugergenereret” – facaden udsmykkes med de 10 mest populære norske pladeomslag, udvalgt gennem læserafstemning på Aftenposten, Stavanger Aftenblad, Adresseavisen, Fædrelandsvennen og Bergens Tidende. De virtuelle tilbud, som er åbnet i beta, rummer bl.a.  en “Rockipedia” (om norsk pop og rock) en del af profilen. Her kan enhver registrere sig og dele sin viden om emnet. Og så er der en virtuel verden. På det norske formidlingsnet skriver Ellen Røsjø, at museet har fået kritik for netop den virtuelle verden. Gamerne kan ikke lide den, fordi de synes at grafikken er for primitiv.

Ansporet af Ellens blogpost måtte jeg se at få prøvet – og der er da set bedre grafik i denne verden. Det er heller ikke så brugervenligt at skulle downloade et program på 121MB + en manual i pdf på 47 sider. WASD-navigation er måske heller ikke optimal. Avataren kan ikke rigtig customizes. Der er tilsyneladende ikke mulighed for at man kan invitere venner. Måske er funktionen der, men den er ikke i øjnefaldende.  Det lykkedes mig aldrig at få chatten til at virke – (heller ikke efter at have kigget i 47-siders manualen, men jeg kan naturligvis have overset det :-)

Det er meget nemt at kritisere, især en beta som prøver at gå nye veje. Og som antydet kan jeg finde mange ting i Virtuelle Rockheim, som kunne forbedre min brugeroplevelse. Men er det fx fair at sammenligne grafikken med et spil? Det er jo netop IKKE et spil, men et 3D milø, knyttet til en kulturhistorisk ressource. Og jeg synes grundlæggende, at det er et godt forsøg, som adskiller sig fra mange andre institutioners bud på 3D-tilbud.

Frem for alt er Virtuelle Rockheim ikke en traditionel soloverden. Den er tværtimod tænkt som et socialt 3D-tilbud. Et sted, hvor brugere kan være til stede samtidig, se hinanden og kommunikere. Hvis jeg skulle gætte, er dette netop en af de måder, som jeg kunne forestille mig at virtuelle verdener relativt nemt kunne indgå i kulturarvsarbejdet på. Som en 3D add-on til en konventionel “flad” tilstedeværelse, en mulighed, som man kan hoppe ud og ind af, og som har en fornuftig sammenhæng med stedets andre digitale tilbud. (Fx kan man tilgå Rockipedia´en inde fra 3D delen)

Så nordmændene har faktisk med hele projektet – inklusiv den virtuelle verden – afprøvet sociale former og tilgange, som man ikke ofte ser brugt samtidig og forsøgt integreret. Så hatten af for det. Også selvom grafikken kunne være bedre og chatten burde være nemmere at bruge.