Christian den Fjerde havde haft en smartphone


 Jeg har lige læst indlægget “What would Jane Austen have twittered?” hos O´Reilly. Han er blevet bekendt med, at Jane Austen skrev et væld af breve i sin levetid, og bemærker at interessen for at dele også “trivielle” dele af sit liv med andre, ikke er af nyere dato. Hans pointe er, at teknologien udvikles til at møde vores behov.

Jane Austen er selvfølgelig ikke det eneste eksempel på kommunikationslystne folk, før den elektroniske kommunikations tid.   Der er også mange danske eksempler.

Jeg ville gætte på, at fx Carsten Niebuhr  havde oprettet en rejseblog og lavet en mængde opdateringer fra sine rejser til “Arabien” hvis han havde haft muligheden. Hans behov var at samle og bearbejde en mængde indtryk, og da han af gode grunde ikke kunne gøre det elektronisk, blev det i stedet i form af rejsedagbøger på mange hundrede sider.

Den måde, som rygter m.m. spredtes på, minder ikke så lidt om nutidens hoaxes. Man skal ikke blive ven med den onde hacker Christopher Butterfield på Facebook, man skal skynde sig at slette en bestemt fil på sin pc, man skal passe på, for slaverne er brudt ud fra fæstningen i Rendsborg og drager hærgende gennem Jylland. Og man skal endelig skynde sig at “lade gå videre”  – skrive det i sin status, eller maile og twitte og fortælle det til alle, man kender.

Et andet gæt er, at mange af dem, der skrev i hinandens stambøger, tegnede sjove tegninger m.m., ville have været rigtig glade for sociale netværkssites. Her kan man – ligesom i stambøgerne – vise verden hvem man er gennem sine venner/kontakter. Og man kan dele indhold, hilsner m.m. Det er naturligvis et gæt, men mon ikke fx Oehlenschläger var glad for den bog, hvor fx Goethe havde skrevet en hilsen til minde om “gode Stunder” til “Aladdins forfatter”? Ville han også have været glad for at få en hilsen på sin facebook-væg, hvis det havde været muligt? Lighederne i den måde som stambøger, poesibøger, visitkort og nutidige netværkssites fungerer på har også Thomas Oldrup, der er redaktør af Alt om Historie  spekuleret lidt overpå sin blog.

Blandt de danske brevskrivere kunne man fx pege på H. C. Andersen, der i sin levetid også skrev mange breve – over 450 – iflg. brevbiografien på Det Kongelige Biblioteks website. Introduktionen indholder en interessant passage, nemlig at “En samlet udgave af alle breve fra og til H.C. Andersen er umiddelbart utænkelig. I og med at han som regel skrev til flere korrespondenter på en dag, må han nødvendigvis gentage sig selv, omend en begivenhed berettes på forskellig vis alt efter adressaten.” Andersen skrev om det samme til flere, på samme dag. Og selvom det blev varieret havde det måske en gang imellem kunne lette at sende en mail, hvor flere personer stod i adressefeltet?

Men jeg tror, at mit bud på alle tiders danske, historiske kommunikator er Christian den Fjerde. Han noterede i sine skrivekalendre og han skrev ca. 3000 breve om både stort og småt: Om politiske sager, rigets affærer, byggerier, børnenes tøj, opdragelse, bryllupper – alt muligt. Ikke mindst  var han en flittig brevskriver i forbindelse med det Store Bilager i 1634. Med et kommunikationsbehov af dette omfang er mit gæt, at han havde mailet og blogget fra både den stationære og den bærbare – og han havde haft den nyeste smartphone, så han kunne holde sig opdateret og selv twitte, maile og skrive. Fjerde Christian “opfandt” postvæsnet juleaftensdag 1624 -så  mon ikke han i dag havde været “på” en stor del, af alle de tjenester, han kunne opdrive?

Folk skrev hjemme; breve, dagbøger – men de skrev også på rejser, i gæstgiverier, ombord på skibe osv. Bortset fra, at der er sat strøm til og man kan sende sin tekst elektronisk – hvilken forskel er der så på et rejseskrivesæt og en laptop?

Det er, som også O´Reilly bemærker, langtfra alle fortidens breve, der er dybsindige og præget af store intellektuelle overvejelser. Også den gang var der almindelig kommunikation, udsprunget af et behov for at meddele sig til hinanden. Det var mere tidskrævende, men hvorfor skulle behovet for at bekræfte relationer ved at dele sin hverdag med personer, der er fysisk langt borte, være spritnyt?  Bare fordi vi har fået teknologiske muligheder for at gøre det hurtigere, mere og overfor flere på én gang?