Twitenactment


“Those who forget history are doomed to retweet it” er sloganet på TwHistorys blog. Bloggen er vist ikke helt opdateret mht. hvilke projekter der er igang :-)

Konceptet på Twhistory er en slags twitenactment. Flere twittere, som hver især repræsenterer historiske personer, har en stemme, som samles i en fælles strøm. Projektet, der reenactede Cubakrisen havde således en konto http://twitter.com/CubanMissile09 der ikke twittede noget selv, men samlede de 14 personer, der twittede som hhv. JFK, Krustjov, “medierne” etc. Cuba-krise-tweets´ne blev lavet af frivillige gymnasieelever, og når man kigger dem erfter er der temmelig stor forskel på sprog, stil og twitfrekvens. Der twittes i nutidssprog og med brug af de tags, som er typiske for mediet. Som fx når JFK den 27. oktober skriver “convening with @LThompson62, @RobMcNamara62, @McGeorgeBundy, @DeanRusk62 and @BobbyKennedy64 about letter to @NikitaKhrushche eller når Krustjov skriver “You guys see yesterdays Hydrogen Bomb test at Kapustin Yar?? 300 Kilotons Boo-Yah! Helt sådan udtrykte han det jo nok ikke. Men er den korrekte tidstypiske udtryksform nødvendig for at vise forståelse af sammenhængene, hvem der siger hvad hvornår – og hvorfor? En sproglig stil der imiterer 1962 er ikke ubetinget nødvendig. Snarere er der måske en pointe i her at opmuntre til kreativ brug af mediets muligheder. Der er ikke tale om en korrekt gengivelse, men en bearbejdet og… formidlet? …. fremstilling.

En anden form for twitenactment var Slaget ved Gettysburg, hvor 11 TwHistory frivillige gav stemme til bl.a. Abraham Lincoln, Charles Wainwright mfl. Såvidt jeg har kunne konstantere, var dette det første større Twitenactment-projekt. Det startede i april og kørt hen over sommeren med afslutning i juli. For fx John Pardingtons vedkommende sluttede hans tweets da han faldt 1 juli.

Formen er interessant, fordi den i modsætning til enkeltpersoners historiske tweets og blogbposter fra fx dagbøger, breve m.m. kan give en afspejling af realtidsrelationer, deres udvikling og betydning for et samlet forløb. Der er et klart læringspotentiale, uanset om der er tale om lystlæring eller formel undervisning. TwHistory præsenterede deres  på UNESCO´s e-learning seminar i Barcelona tidligere på året. Deres slides findes på Prezi. (Prezi er i øvrigt et besøg værd i sig selv, et eksempel på den mere dynamiske præsentationsform, som ikke behøver at være lineær)

Twitenactment er en interessant brug af mediet. Deltagerne skal have styr på et handlingsforløb fx gennem analyse af orginale kilder, de skal afdække og aktivt bruge indbyrdes relationer mellem de implicerede og kunne omsætte væsentlige udtalelser til max 140 karakterer. Jeg kender ikke pt. andre projekter, hvor skoleelever har twitenactet historiske begivenheder, men kan bestemt se potentialet.

Så kom nu – skal vi ikke twitenacte Reformationen, Slaget ved Dybbøl og Påskekrisen?

Forresten:
Twitenactment med et andet udgangspunkt – nemlig kommercielt – er reklamen for Newt Gingrich´s bog “To try mens souls”, som handlede om slaget ved Trenton, hvor man bl.a. kunne følge George Washington. Dette projekt  løb af stabelen i oktober og dets tweets havde mange referencer til bogen. Ideen fik mangre vrede ord med på vejen fra The Daily Irritant, som er det sted, jeg har stjålet begrebet twitenactment fra :-)