1700-hvidkål > 1700-cool


I slutningen af 2010 er der fokus på 1700-tallet. I København til Golden Days, men også forskellige andre steder. Personligt er det noget jeg ser frem til – 1700-tallet er ét af mine yndlingsårhundreder. Hvis man tillader sig den luksus at se bort fra offentlige henrettelser, tiggerjagt og lignende er det et århundrede, hvor der er gode muligheder for at spejle dele af sin egen tid.

Brydningstid for normer og moral – joh, det må man sige. Lige fra pietisme til oplysningstid og revolution.

Det var også en tid med interesse for spil – godtnok ikke skrabespil og netpoker, men fx Struensees tallotteri hvor numrene blev trukket på rådhuset. Og hver gang et nummer var trukket ud, gjaldede en trompetfanfare fra altanen.

Selviscensættelse – ja bestemt! Selvfølgelig for dem der havde råd: Specielle stoffer med fancy mønstre og besætninger. Acessories, detaljer …frisurer, sminke…. frækt fokus på hofter og barm. Syndige strømpebånd med sigens inskriptioner….et helt igennem cool århundrede, hvis tanker, ideer og personer, det bliver spændende at få sat fokus på i det kommende år.

1700-tallet var også et kommunikativt århundrede. OK – det er de fleste måske, men der gode eksempler på folk, der var endog meget iagttagende – og meget skrivende. Charlotte Dorothea Biehl og Bolle Luxdorph for blot at nævne to, af dem der rager op. Eller søofficerer Peter Schiønning? hans erindringer er on-line takket være Orlogsmuseet…. ikke noget dårligt sted at starte! Schiønning er måske en smule mere historisk korrekt end den lille video fra Marie Antoinettes hof – men på sin egen måde…. ikke mindre cool :-)

Peter Schiønnings erindringer