Et virtuelt mindested


Én af juleferiens opgaver har været at skabe et virtuelt gravsted. Den afdøde er en person, som jeg ikke selv kendte særligt godt. Jeg traf ham kun to-tre gange for efterhånden noget tid siden.

Men faktisk havde jeg aldrig mødt ham og kendte ikke hans navn – bortset fra hans avatarnavn. Han kom imidlertid meget i Wonderful Denmark i Second Life, og hér var der mange, som savnede ham. Meddelelsen om hans død blev fulgt af et lille arrangement, hvor en række af de avatarer, som kendte ham bedst sagde forskellige mindeord. Andre havde opsat et billede og dekoreret med lys og blomster. Og da der var ønske om en mere permanent måde at mindes på, opstod tanken om et sted ved den kirke, der hører til Wonderful Denmark – så jeg tilbød at udforme et lille sted efter dessiner fra dem, der kendte ham.

“Pjat”, “overdrevet” … sådan vil nogen, der ikke selv anvender virtuelle verdener måske opfatte det.  Men det er et godt eksempel på, at der er mennesker og synlige personligheder bag avatarerne i en verden. Der sidder ægte mennesker bag skærmen og derfor er det også mulgt at skabe relationer, der har en autencitet som er ægte nok til at mangle, hvis den forsvinder.