Bævere og canadisk historie. 90 årigt magasin får nyt, webvenligere, navn


Global Regina havde for et par dage siden historien om, at det canadiske historiske magasin “The Beaver”,  skulle omdøbes til “Canada´s History” fra og med April.

Magasinet “The Beaver: Canada’s History Magazine” er udkommet siden 1920, og den gang kunne man jo ikke vide, hvad ordet “beaver” siden kunne komme til at betyde. Er nogen i tvivl; miseren omkring navnet skyldes, at “beaver” dels er en lille gnaver men også en slangbetegnelse for kvindelige kønsdele. (Måske af samme årsag har  Wikipedia-artiklen med titlen “Beaver” været lukket for uregistreret redigering i en periode. Man kan jo godt forestille sig de “sjove”  – men måske knapt så konstruktive –  indlæg, som navnet kan medføre.)

CBC´s website, som også bringer nyheden om navneskiftet, er artiklen ledsaget af adskillige kommentarer, hvoraf de fleste  i mere eller mindre humoristisk stil agumenterer for, at magasinet skulle have bibeholdt det gamle navn. Bl.a. er der flere, som ikke rigtigt køber den med, at en del af årsagen til navneskiftet er, at potentielle købere kan tro, at der er tale om et naturhistorisk tidsskrift :-)

Imidlertid har fortalerne for afskaffelsen af Bæver-navnet et godt argument. En markedsundersøgelse viste, at canadierne i almindelighed er pænt interesserede i historie, men i stadigt stigende grad leder på nettet for at finde oplysninger. Så er et navn, der ikke er webvenligt men tvetydigt, ikke et godt udgangspunkt. Formanden for Canada’s National Historical Society mener fx, at deres mails i  stigende grad bliver sorteret fra i spamfiltre, når de skriver noget om “beaver” i titelfeltet. I hvertfald har der været henvendelser fra abonnenter, som oplevede dette og ærgede sig. Desuden handler magasinet jo om canadisk historie og ikke om bævere – hverken den ene eller den anden slags.

Navnet “The Beaver: Canada’s History Magazine” er fra en tid, hvor navne på tidsskrifter, aviser m.m. blev skabt ud fra ønsket om, at navnet fx skulle være unikt og specielt, “noget folk kan huske”, etc. Måske måtte navnet også gerne kommunikere en lidt indforstået gruppeidentitet blandt produktets læsere, subskribenter og medarbejdere. Der kan selvfølgelig også findes danske eksempler på denne type navne – fx Evald Tang Kristensens “Skattegraveren” fra slutningen af 1880´erne. Det handlede jo ikke om, rent fysisk at grave skatte frem, men om skatte i overført betydning, de skatte, som de indforståede mente var værdifulde, nemlig folkeminderne.

Men “skatte” og “skattegravning” er ligesom “bæver”, ikke ord man normalt ville forbinde med  hhv. indsamlig af sagn eller canadisk kulturhistorie.  Er det ord, man ville google for at finde noget om emnerne… nok ikke. Måske er det i denne sammenhæng interessant, at flere af de nye historiemagasiner Alt om Historie, Illustreret Videnskab Historie, Militærhistorie og Krigens Historie alle har meget generiske – og googlevenlige – navne?


Mere bæver:

I øvrigt kan man læse mere om det canadiske historiemagasins 90-årige historie  i artiklen “Happy 90th Birthday Beaver magazine