Kildekritik i digitale undervisningsmidler – ja tak! …men også til nettet som arbejdsredskab


Endnu en gang har dseneste taget ordet ud af munden på mig med et par gode indlæg. Dels et om, at det kunne være bedre at undervise i korrekt brug af Google Translate og at inddrage det i undervisnigen i stedet for at forbyde det, og dels et, der handler om nødvendigheden af at udvikle skoleelevers kildekritiske tænkning ifht. webmediet.

Jeg har ikke meget forstand på didaktik  og undervisning set fra en teoretisk synsvinkel, og derfor kan jeg naturligvis let være helt i skoven med de nedenstående synspunkter. Men det har slået mig, at mange webressourcer til undervisning minder om bøger. Det er autoritative fremstillinger af et emne, selvfølgelig udbygget med interessante opgaver og forslag til aktiviteter. Mange kan være rigtigt flotte layoutmæssigt, indeholde læringsspil, masser af billeder, og lignende. Der ydes bl.a. gennem e-museum tilskud til udvikling af materialer, materialeplatformen indeholder rigtigt mange, og samtidig kan et privat initiativ som danskhistorie.dk endda tilbyde en betalingsservice for undervisningsmidler på nettet. Det må vidne om ret stor efterspørgsel på denne type materialer. Men kan man måske sige, at mange af dem ER på nettet i lidt højere grad end de BRUGER nettet?.

Søger man efter kildekritik på e-museum og materialeplatform viser det sig dog, at der er et par tilbud, der handler om kildekritik på nettet. Det er primært skriftlige materialer, der skal bestilles/købes til anvendelse på uddannelsesinstitutionen (et par kan hentes som pdf´er).  På e-museum har Post og Tele Museum et tiltag, som skiller sig ud.  “Ordfabrikken” skal ganske vist rekvireres og bruges i forbindelse med museumsbesøg. Men i ordfabrikkens wiki er formålet bl.a. at lære eleverne, hvordan man samarbejder om at skabe viden. Dét er et interessant initiativ, som jeg desværre ikke har set før nu.  Jeg kender heller ikke til andre, der har arbejdet på denne måde, med en “åben” og “kendt” teknologi som eleverne kan møde i deres dagligdag.

Tilegnelse af viden, og i den forbindelse: at have redskaber til at vurdere dét man finder, er naturligvis overordentligt vigtigt. Et eksempel på problemstillingen var meget omtalt i 2007, hvor bl.a.  DR skrev om at “Unge lokkes til Holocaust-benægtelse“. Men evnen til at kollaborere og skabe ny viden er ikke mindre væsentlig i fremtiden. Skabelse af viden er i stadig højere grad noget man arbejder sammen om, fra forskellige positioner, erfaringer og faglige udgangspunkter.

I denne forbindelse har det nye “curriculum” for skolerne i Storbritannien nogle interessante målsætninger på det digitale område. Det blev offentliggjort i januar og blandt it-færdigheder skal eleverne bl.a.

  • lære at finde og vurdere information fra kilder på nettet
  • selv skabe ny viden og kunne kombinere film, tekst og lyd til multimedieproduktioner
  • kollaborere, kommunikere og dele med andre – også udenfor skolen.

Med disse målsætninger virker det som om der sættes et andet fokus for brug af nettet, end man ser i den traditionelle undervisningswebsite. Den britiske vinkel er måske ny i forhold til det kildekritiske, men er der ikke også tænkt nyt i forhold til BRUGEN af nettet?  Det er ikke kun et sted, der anvendes til publicering af materiale, der skal vurderes. Det digitale er et arbejdsredskab for elevens/menneskets fortsatte læring, kreativitet, udvikling af sociale færdigheder og skal være en naturlig kanal at udtrykke sig igennem.