Gruppediskussion med Twitter – kunne man dét med kulturarv?


En interessant lille video. En amerikansk underviser bruger Twitter som diskussionsredskab i forbindelse med forelæsninger eller klasseundervisning. Der er flere fordele, bl.a. at de 140 karakterer tvinger deltagerne til at skærpe deres udtryksform og at elever, der fx er generte, finder det lettere at deltage, når de kan skrive i stedet for at tale.

Kunne man tænke denne form for læringsrelateret brug af Twitter ind på kulturarvsinstitutionerne? Ikke mindst for “free choice learners”.

Det ville ligge lige for at bruge Twitter på denne måde i forbindelse med fx foredrag på arkivet. Muligheden for at twitte spørgsmål og kommentarer som supplement til mundtlig deltagelse er oplagt, og kunne desuden bruges til at kombinere onsite og online-deltagelse. Særlige # er i dette scenarie dedikeret til bestemte geografiske områder. Det gør det muligt for arkivbrugerne at snakke med hinanden – og vise snakken på en offentlig tavle, hvor alle kan koble sig på – midt inde på læsesalen, mens de bruger arkivalierne.

Men hvad med museet? Engagerede museumsbrugere snakker med hinanden om det de ser, under sig over, ikke forstår – eller gerne vil dele kommentarer om. Tænk, hvis de twittede dem – og tænk hvis museet svarede tilbage.

Kunne man forestille sig følgende scenarie: jeg kommer på et museum sammen med min familie, og har min telefon i lommen. Ved indgangen, og forskellige steder rundt om i udstillingerne er der store tavler, som viser brugeres og museets tweets. Hver del af udstillingen har sin egen #. Går jeg fx rundt i et afsnit, der handler om stenalderen, skal jeg bruge #oldtid, hvis der er noget, som jeg vil spørge om eller dele. Jeg spekulerer over, hvor høje folk egentlig var den gang, og twitter det som et spørgsmål. Spørgsmålet ses på de tavler i museet, der viser #oldtid.

Et sted på museet sidder en arkæolog, som får en notifikation i sin Twitter-klient hver gang nogen bruger tag´en #oldtid. Så hun twitter tilbage, at gennemsnitshøjden i stenalderen var ca. 166 cm for mænd og 154 for kvinder (det siger Wikipedias artikel om Ertebøllekultur i hvertfald :-). En anden museumsgæst, der ser spørgsmål og svar kommer i tanker om ansigtsrekonstruktionen af den 151 cm. høje kvinde fra Bäckaskog på Historiska Museet i Stockholm og deler oplysningen om hendes højde samt et link til rekonstruktionen. Alle, der følger #oldtid får linket, og kan kigge mere på det når de kommer hjem. Men de kan også vælge at tjekke det på telefonen med det samme – og måske ses linket også på museets skærme – der er trykfølsomme…

De spørgsmål og svar, som udveksles via Twitter, indgår i museets løbende justering af den formidling, som foregår onsite i form af podcasts etc. Så en del af formidlingen udgøres af en FAQ  med …… de oftest stillede spørgsmål.

Kunne det være arkiv- og museumsbesøg om 5-7 år? Eller noget i den retning?

Indlægget står i gæld til denne post på Mashable:  How Twitter in the classroom is boosting student engagement
Indlægget er crossblogget på min blog hos NCK