En talende runesten


Vikingemuseet i Århus gør flere ting anderledes. For de første er der museets placering – det ligger nedenunder den Nordea-filial, som findes lige overfor Domkirken. Når talen falder på at “komme ud, hvor folk er” er det ofte eksemplet med indkøbscentre m.m. der anvendes. Men en bank er bestemt også et godt bud, selvom “at gå i banken” nok ikke er helt så udbredt som før man fik mulighed for at ordne sine bankforretninger on-line. Men banker ligger ofte temmeligt centralt, i nærheden af – eller ligefrem på – byens hovedstrøg. Man skal måske hen og bruge hæveautomaten – og man må i hvertfald formode, at sikkerheden for de udstillede genstande er i orden :-)

Nogle af museets plancher er også lidt anderledes, fx bruger de tegninger – og der er store plancher med tegnede rekonstruktioner af livet i det gamle Aros. I modellen af et grubehus kan man gennem et kighul se en kvindefigur og væver. Lidt old school, vil nogen  sikkert mene – måske, men det virker. I hvertfald for mig, der ikke har viden nok om vikingetid til selv at visualisere en kontekst for de ting, der er udstillet.

Og så er der runestens-animationen. Den adskiller sig fra fx animationen af Mejlbystenen ved at have lyd. Når den besøgende træder hen til stenen bliver den oplyst, og en stemme oplæser teksten der fortæller, at “Toke Smed rejste stenen efter Troels, Gudmunds søn, som gav ham guld og frelse.” Oplæsningen  på “oldnordisk” er måske ikke så teknologisk avanceret. Forskellige virkemidler har forskellige potentialer, og stemmen kan personliggøre. Den skaber fornemmelsen af en afsender bag stenen, og levendegør Toke Smed som en person med mål og mæl – et ægte menneske, som en gang har levet på netop dé kanter.

(Og så blev indlægget endelig publiceret – nogen gange tager det lang tid at få uploadet sin video ;-)