Skype i kulturarvens tjeneste på Vasamuseet



Der var en gang, hvor nettets “interaktivitet” bestod i, at man kunne klikke på links. Vi har nok også alle sammen skrevet – eller ihvertfald tænkt – “Mød os på nettet” uden at mene ret meget mere, end at man kunne læse nogle tekster, som vi havde lagt ud. Gik det højt kunne man måske spille et spil eller svare på en quiz. Men når Vasamuseet skriver “mød os på nettet”, så er det faktisk præcis hvad man kan.

Museets skoletjeneste og pædagoger har netop testet skype til brug i museumsundervisningen. 2. og 3. klasse Myrsjöskolan i Nacka var forsøgsklasse, og havde adgang til at stille spørgsmål om Vasa og dets forlis. Pædagogen svarede og viste genstande med relevans for emnet.

Ideen er genial i sin teknologiske enkelhed. Alt hvad man behøver er et webcam, en mikrofon og en skypekonto. Samt naturligvis det vigtigste: en dygtig og engageret formidler, der har mod på at være nærværende og være i et digitalt rum sammen med eleverne. I  “elevenden” skal der naturligvis helst være tilsvarende udstyr + en projektor og en lærer, der har interesse for udvikling af digitale muligheder i undervisningen :-)

Vasamuseets forsøg hænger sammen med en lignende aktivitet, i vinteren 2009, hvor en engelsk skoleklasse besøgte museet på samme måde.

Såvidt det kan læses af websiten – har Vasamuseet altså valgt eksisterende, tilgængelig – og ovenikøbet billig – teknologi for at afprøve mulighederne. Der er også taget udgangspunkt i den permanente udstilling og det helt basale, enkle: brugerne (eleverne) kan stille spørgsmål om skibet på samme måse som hvis de var på museet: hvornår blev det bygget, hvorfor sank det etc.

Det er en tilgang, som er lidt anderledes.  Ofte tænkes “interaktiv formidling” som meget store projekter, der kræver særligt udviklet software, programmer som brugeren skal downloade, specialbyggede websites etc. Måske med  udgangpunkt i særudstillinger, som vises i en kortere periode . Ved at afprøve disse muligheder med eksisterende og kendte tjenester kan man forholdsvis hurtigt komme i gang, og måske lægge flere af midlerne i indholdet i stedet for at udvikle specialteknologi?

Det skal blive spændende at følge Vasamuseets videre arbejde. Hvis det virker, så er det tanken at tilbyde skypesessioner for skoleklasser m.m. i fremtiden.  Man kan følge museumspædagog Sofia Dahlquist som twitter om aktiviteterne på twitter.com/vasapedagogen

Vasamuseet er i øvrigt ikke alene om at arbejde med “det ægte møde” (dvs. hvor der er mennesker i hver ende af forbindelsen) National Archives´prisbelønnede skolesite arbejder også med et ægte, virtuelt klasseværelse.   Er der andre eksempler på brug af skype i kulturarvens tjeneste?

Forresten:
Blev skype også for nyligt brugt ved en disputats i Bergen, hvor både 1. og 2. opponent var “askeramt”.