Spørg en kurator… ask a curator 4. september


Først blev der twittet lystigt den 1. februar til #followamuseum. Senere i år er der planlagt lignende events for biblioteker og arkiver. Den første oktober glæder det #followalibrary og den 12. november er datoen for #followanarchive.

Målet med disse events er dels at bringe flere institutioner ud i twittersfæren, men også at skabe mere opmærksomhed om dem der findes, således at disse får en større gruppe followers. Followers, “venner”, “Synes-om´ere” og hvad kontakterne nu måtte hedde på de forskellige tjenester, er en forudsætning for at en institution kan skabe et fællesskab med sine brugere og interessenter. Men ingen er vist længere i tvivl om, at tilstedeværelse ikke blot er at stå på en ølkasse og råbe, at der er en ny særudstilling, en børneworkshop på søndag eller en nyt foredrag, som institutionen ønsker at der skal komme nogen til. Som Nina Simon sagde helt tilbage i 2008 – don´t spam me about visiting

Det er på ølkassen, at mange af os starter, men det er også en form, der næppe vil være interessant for brugere i længden. Ligesom politikere, kommuner m.m. må også kulturarvsinstitutionerne findes deres egen formel for sociale medier, sammen med netop deres brugere. Personligt kan jeg tvivle meget på, at der findes én rigtig form at arbejde med sociale netværk på.  Stederne udvikler sig meget hurtigt, men der er naturligvis tommelfingerregler og grundlæggende viden. Men er der ikke også different flavors? Der er forskellige grundrelation mellem mennesker, institutioner osv. Èn af de grundlæggende relationer mellem brugere og kulturarvsinstitutioner handler om udveksling af viden.

Det nyeste sociale initiativ #askacurator, som løber af stabelen 4 september sigter netop imod at skabe dialog og engagement med udgangspunkt i denne relation. Tanken er ganske enkelt, at institutioner – i dette tilfælde museer, gallerier, etc. – engagerer sig med deres brugere i et verdensomspændende Q&A-arrangement. På Twitter, facebook etc. er tanken at en inspektør fra de deltagende institutioner stiller deres viden til rådighed for brugerne en hel dag og svarer på de spørgsmål, som de interesserede måtte have lyst til at stille.

Spændende idé, som jo ligger temmelig meget op af grundtanken med i det hele taget at have videns- og kultarvsinstitutioner. Jeg vil næsten vædde på at vi måske også snart ser #askanarchivist eller #askalibrarian? Hvad skal det ende med……måske #askauser?

Indlægget er delvist crossblogget på www.formidlingsnet.dk