Interaktiv pegebog – perfekt til arkivalier


Nobelcentret i Oslo er på mange måder et fortræffeligt museum. Kulturhistorie, kunst, politik og humanisme samlet under ét tag. Museet har mange spændende formidlingsformer i spil. Man kan fx sidde med et lille spil, hvor man sender fredsduer ud på mission for at afmontere atomvåben. For at sende duerne til de rigtige destinationer, skal man vide – eller slutte sig frem til – hvilke lande, der har A-våben og hvordan de forvaltes. Man kan bladre i en stor, transkriberet kopi af Nobels testamente, og måske som undertegnede blive en smule forbavset over, at det ikke var alle midlerne, der gik til Nobelpriserne. Der var faktisk masser af penge til en lang række arvinger ovenikøbet.

Udstillingen er også digitalt spændende – der er en fremstilling af alle fredsprisens modtagere siden den allerførste uddeling. Alle de gode mennesker er listet på små individuelle skærme i et hav af små lysdioder der blinker som stjerner i det dunkle rum. Man kan selvfølgelig ikke nå at stå og læse alt, hvad der står om alle – stifteren af Røde Kors, Moder Theresa, Alva Myrdal, Mandela, Jane Addams, Læger uden Grænser og mange flere. Men man opnår den metalæring, at der heldigvis er mange, der bekymrer sig om vores fælles fremtid og gør noget ved det.

Et andet digitalt tiltag er den interaktive “pegebog”, som fortæller om Nobels liv. Hver gang der bladres ændrer siderne sig, og nye digitale muligheder for supplerende information er knyttet til det nye ark. Når man holder fingeren hen over bestemte ikoner på siderne, ruller nye tekstfelter frem. På Nobelcentret er bogen anvendt til at fortælle om Nobels karriere, slægt og livsværk. Den interaktive pegebog ville imidlertid også være perfekt til arkivalier. Man kunne bladre sig igennem en række gengivelser af originale dokumenter, og gennem “pegefølsomme” områder få adgang til fx fotos, transskriberinger m.m. Selve bladringen og kontakten med papir ville kunne give et indtryk af den måde, som originale dokumenter benyttes på. Originalerne ville være beskyttet og kunne fx udstilles ved siden af. Brugere uden læseevner ifht. gotisk skrift og ældre dansk sprog kunne gennem transkriberinger, fotos … måske lyd… alligevel få en oplevelse af den måde, som arkivalier taler til brugeren på.