Dejlig og digital formidling på Kronborg


Sidst jeg var på Kronborg, forlod jeg Helsingør med mindet om et halvkedeligt sted og en figur af Holger Danske i en klam kælder. Holger sidder der stadig og der er stadig klamt  – men bortset fra dét er næsten alt forandret.

Allerede ved indgangen mødes man nu af levende infosøjler, der fortæller om stedet. I porten venter fæstningsslavens verden som billedshow: Slaven ligger i sin usle halmseng, den to-farvede fangedragt hænger på væggen og de sort-hvide billeder fra hans drømme (eller mareridt?) flyver hen over den kalkede, afskallende væg.

Inde på selve slottet  venter den ene audio-visuelle oplevelse efter den anden. Ved digitale infoborde kan gæsten hente tekster, billeder, arkivalier, animationer og video frem på skærmen. Væggene er levende og fortæller i korte, projicerede billedshows  om Sundtoldens historie. To billedrammer fortæller uden ord om det lukrative bidrag til statens finanser. Og det er ikke svært af følge med, for kongerækken holder styr på kronologien. Er man lidt rusten mængen af Frederik´er og Christian´er går det alligevel; der sidder en årstalstæller nedenunder kongernes billeder. Guldmønterne vælder ud over væggen, så enhver kan se hvilken indtægtskilde tolden var i de forskellige perioder – lige indtil Frederik Folkekær ophævede den i 1857.

Anlæggets udvikling kan følges som “tegnefilm” og en videoinstallation placerer gæsten  i 1629, natten til den 25. september, hvor orangegule flammer slikker op ad væggene – og man forstår, uden tekster, at der var tale om en voldsom, ødelæggende brand. I skyggespil oplever gæsten, hvordan slottet gøres klar til kongelig ankomst og renæssancefest – fra køkkenregionerne, hvor der steges, brases og slikkes på skeen – til det fornemme taffel med dans og overdådig musik. I 1700-tals værelserne fniser og ler en kvinde i himmelsengens skjul – og så er det tid til kasematterne.

Holger sidder der stadig. Men nu oplyses figuren af et legende lysspil, der giver “sagnagtig stemning” , og hele turen dernede i det kolde, klamme dyb er gjort til en oplevelse i sig selv. Med lommelygter afdækker gæsterne selv den facetterede historie om Holger som sagnhelt, nationalsymbol, reklamefigur og modstandsgruppe. Turen ned i de underste kasematter rummer små overraskelser: vagtsoldater, en vogn med hø og sække – mange små detaljer, der giver stedet et pust af fortidens liv tilbage.

Vel oppe i solen igen, kan man trække mobilen frem og få et “hørespil” med Mads Mikkelsen som fæstningsslave. Man henter menu m.m. via Kronborgs WiFi, og downloader dernæst de enkelte episoder til telefonen efterhånden som man når “posterne”, der er placeret rundt i området. Teknikken fungerede strålende, men jeg må indrømme, at slavehistorien ikke rigtigt fangede mig. Jeg sprang af efter de første 4-5 poster.

Men gør det noget? Den helt store force ved Kronborgs formidlingstiltag er diversiteten. Det er simpelthen – i modsætning til mange andre museer, slotte og besøgssteder – ganske simpelt afvekslende! Der er så mange tilbud, at man som gæst kan vælge – og lægge vægten dér hvor man har lyst, på det man fanges ind af. Når man ikke det hele… ja, så er der jo god grund til at besøge stedet igen, og måske få en helt anderledes oplevelse. Slogannet “Lev dig ind i Danmarks enestående Verdensarv” er ikke helt skævt valgt.