Hjemstavnen vender tilbage! – nu som geosocial tjeneste?


Er det ikke lidt tankevækkende, at vi får flere og flere geosociale tjenester samtidig med, at der udkommer succeslitteratur med udgangspunkt i stedet, og Kulturarvsstyrelsen vælger stedet som udgangspunkt for for den store formidlingssatsning 1001-fortællinger? Måske rigtig godt set, når et sønderjysk lokalhistorieseminar erklærer, at “Hjemstavnen er vendt tilbage” ?

For ca. 100 år siden var der masser af hjemstavn; hjemstavnsforfattere og -forfatterinder, hjemstavnsmalere, hjemstavnsmuseer, hjemstavnsforeninger…. Den Store Danske sætter “hjemstavn” i forbindelse med begreber som fædreland og modersmål, for det handler om identitet og rødder.

Dansk Historisk Fællesråd fejrede 100-års fødselsdag sidste år  med publikationen “Historiens Ildsjæle“. Her var det også tydeligt, at mange af de pionerer, der brændte for historiens sag i de første år af organisationens liv, nærmest struttede af hjemstavn. Men siden blev det måske lidt som om “hjemstavn” kom til at lugte en smule af  hjemmefødning og manglende udsyn?

Men nu proklamerer Museum Sønderjylland så, at “Hjemstavnen er vendt tilbage” og indbyder til et seminar, som skal “forsøge at indkredse stedets betydning i det tyvende århundrede og især inden for de senere år”. Programmet ser spændende ud og diskuterer bl.a. om vi i takt med globaliseringen søger tilbage til hjemstavnen og “den tabte tid”. Som et af “indicierne” på hjemstavnens renæssance nævnes bl.a.  de senere års mange bøger, som tager et geografisk udgangspunkt (Smærup Sørensen, Knud Romer, Carsten Jensen…).

Men hvad med trenden omkring geosociale tjenester?  Den “hjemstavn” som jeg knytter mig til på Foursqare, Gowalla, Brightkite, Google Latitude, Loopt, etc. er måske ikke lige dér, hvor den fædrende gård engang lå, omgivet af bølgende kornmarker. Men det er dér, hvor jeg er og hvor der er noget, som jeg vælger at relatere mig og min identitet til.  Måske sætter jeg endda en ære i at opretholde mayorhoods eller lignende på bestemte steder – fordi det er dér, jeg har rod og derfra min verden går – ihvertfald lige nu.

På denne måde kan den “digitale hjemstavn” binde mit off- og online liv sammen. Og den kan skiftes ud, hvis jeg flytter og vælger en anden. Kan de geosociale tjenester også ses som en form for “digital hjemstavnsbevægelse”?  Omend med en lidt anden vinkel på ordet “hjemstavn”, en vinkel, der måske i højere grad trækker i retning af “nærmiljø”.

Men sker der ikke også her en vigtig identifikation mellem person og sted? Der er i hvert fald en væsentlig relation, som oven i købet gøres meget tydelig, eftersom den kommunikeres til venner og kontakter.

Så jeg er vanvittigt spændt på at se, hvordan hele den lokalhistoriske verden, arkiver og foreninger, som har haft en vigtig rolle i forhold til “det gamle hjemstavnsbegreb” vil udnytte de nye geosociale muligheder.

Lidt links:
Program for seminaret “På sporet af den tabte tid”
Meetup om geosociale tjenester (virkeligheden.dk)

Artikel på information om hjemstavn (også kulturpolitisk)