Meningsfulde pip på #askacurator – dagen


Den 1. september var #askacurator dag på Twitter, organiseret af MuseumNexts Jim Richardson, for twittende kulturarvsinstitutioner måske bedre kendt som @SumoJim.

Eventen var interessant på flere måder. For det første, fordi det i det hele taget var muligt at organisere et verdensomspændende event ganske gratis.

“Gratis” er det naturligvis ikke, hvis man også ser på, at ansatte på institutionerne har anvendt tid og kræfter på at deltage i aktiviteten. Men der er, må man tro, ikke brugt én krone på software, eftersom twitter-konti er gratis og de populære klienter heller intet koster. Så eventen viser noget om, hvor langt man kan komme med eksisterende teknologi og uden egne, særlige softwareinvesteringer.

Dagen igennem var det interessant at iagttage, hvordan eventet bevægede sig gennem verden. Da vi vågnede og kom på i Europa, var Australierne så småt ved at takke af. Og efter en hård dag i den europæiske twittersfære begyndte amerikanerne at tjekke ind med spørgsmål og svar. Tænk, om den bølge af viden og interaktion havde kunnet visualiseres?

Og så var der spørgsmålene og svarene. En ikke ualmindelig bekymring hos ikke-brugere af sociale medier er, at det er svært at bruge seriøst og med relevant indhold. Dette var – bortset fra spamangrebene – noget som blev gjort til skamme. Jeg så ikke hverken fjollede spørgsmål eller svar. Til gengæld så jeg mange spørgsmål af typen; “Hvad er det største, ældste, tungeste, flotteste etc. som I har i samlingerne?”. Eventet afspejlede stor videbegærlighed – men måske også, at der er nogle helt jordnære og enkle spørgsmål, som forsømmes i den daglige, almindelige formidling? (indrømmet, enkle spørgsmål egner sig bedst, når svaret kun kan fylde 140 karakterer.)

Hvad kan #askacurator pege frem imod for kulturarv på Twitter? For det første, at Twitter, som andre sociale medier, er skabt til samtale – ikke enetale. For det andet, at der er et dialogisk potentiale, som kan udforskes mere, fx ved andre events – hvorfor ikke #historymonday eller tematwit-events om globale kulturhistoriske emner? En anden mulighed kunne være at afprøve andre digitale platforme i fællesskab: chatroulette? bambuser?

Én af de bedste opsummeringer på dagen, som jeg har set var denne, fra den amerikanske blog amerikanske blog Eleonora and the World”It seemed to me that for once institutions were using Twitter not just to echo their marketing messages, but also for a more authentic connection with their users. In the end, it is a return to the original purpose of the museum: to engage with the public, spark their curiosity, and provide some answers (or a version thereof)”.

Der er absolut intet i vejen med markedsføring af kulturarv, men det er interessant, at det så ofte er netop denne vinkel, snarere end formidlings- og dialogvinklen, som appliceres på nye udtryksformer.