Multiskærm – ja tak!


Sådan en skærm, der kan alt muligt vil jeg have!

Der er nok en hel del fremtidsmusik i den, men det er sød musik:  Når jeg vågner, kan jeg med det samme se, hvad dagen byder på – møder m.m. og i badeværelset får jeg nyhederne.  I mit tilfælde er de selvfølgelig customizet sådan at jeg får nyheder fra mine yndlingsblogs, favoritwebsteder, de tags jeg følger på Twitter og så er vi måske også så tilpas inde i fremtiden, at jeg har sat nogle intelligente agenter op, som om natten crawler rundt og finder nyt spændende indhold til mig, uden at jeg behøver at røre en finger. Under alle omstændigheder er det nok noget med kulturarv og digitale medier, som jeg får serveret, mens jeg står og gør livet surt for Karius og Baktus.

Jeg se nogen af tingene, “toucher” og sender det til min “tasketablet”. Så kan jeg sidde i bussen og læse nogen af de indlæg, som var for lange til tandbørstningen. Noget sender jeg måske også til en form for “profiltjeneste”, hvor det bliver filteret og publiceret, der hvor jeg synes, at det er relevant at dele det. Og hvis der er ting imellem, som jeg har brug for på jobbet, så sender jeg det til mit digitale skrivebord, eller surfacecomputer, hvor jeg kan arbejde videre med det. Hvis jeg har adgang til fx at placere det på en lignende flade i arkivets vejledningsområde eller museets udstilling, så gør jeg naturligvis også det.

Sådan en skærm, med forbindelse til alle mulige steder vil jeg have!

3 comments

  1. Hmmm…her vil jeg være den sure gamle mand og sige at der er da ikke meget nyt i deres video. Med undtagelse af skærmen, der kan trækkes større og den gennemsigtige skærm, så er resten noget, der allerede findes i nye smartphones…jeg kommer ihvertfald tit til at læse nyheder og Facebook på telefonen om morgenen straks efter jeg har slået vækningen fra.. :-)

  2. Joe – men så er der spejlet med nyhedsstrøm, den lækre, delvist gennemsigtige “arbejdsskærm” og bordet der ser ud som der er en form for surface computing-element i. Jeg tror, at connected devices bliver meget større, end vi næsten har fantasi til at glæde os til…

Der er lukket for kommentarer.